Sådan tænkte den socialdemokratiske sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen, da Venstre i mandags præsenterede sit udspil til finanslov.
Ét af forslagene lød bekendt.
Venstre vil sikre, at alle skoleelever i 0.- 3. klasse får én times daglig fysisk aktivitet i forbindelse med deres skoledag.
Ifølge Sophie Hæstorp Andersen er det tredje eller fjerde gang på tre år, at Venstre forsøger at sælge idéen som en nyhed. Det lugter lidt af politisk genbrug, mener hun.
- Den var med i deres sundhedspakke i 2009. Da var Venstre selv i regering. I lyset af, at der både var en undervisningsminister og en minister for forebyggelse, skulle man tro, at de havde gjort noget ved det, siger hun.
De fleste har formentlig glemt alt om Venstres tre år gamle sundhedspakke fra 2009. Så BT har fundet den frem. Og ganske rigtig, på side 33 oplister man en række forslag. Nummer 14 lyder således:
'Udarbejde en national handlingsplan for, at alle børn får mulighed for mindst 7 timers fysisk aktivitet om ugen.'
Og i valgkampen i september 2011 trak den daværende undervisningsminister Troels Lund Poulsen forslaget frem igen.
- Venstre vil forpligte skolerne til at give børn fra 0. til 3. klasse mindst en times daglig motion, sagde han. Men heller ikke dengang skete der mere. Og det kan undrer, for ingen var - sådan som Sophie Hæstorp Andersen husker forløbet - voldsomt imod Venstres forslag. Faktisk var de fleste positive. Så hvor svært kunne det være, spørger hun.
- Selvfølgelig kunne Venstre gennemføre forslaget, hvis de var kommet med en finansiering. Så havde vi set på det. Vi synes også, det er et godt forslag. Men det kan undre, at Venstre har haft det som et favoritforslag i tre år, uden at der er sket noget. Det ligner en hest de trækker frem af stalden år efter år, uden at der rigtig sker noget, siger hun.
Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby forstår ikke helt Sophie Hæstorp Andersens anfægtelser.
Hvorfor gennemførte Venstre ikke forslaget, da I havde chancen?
- Det blev gennemført i en lang række kommuner. Der blev både åbnet for at man kunne lave profilskoler og idrætsorienterede skoler og forsøgsordninger med det. Desuden skulle det indgå i folkeskoleforhandlingerne. Men de blev så udsat. At forhandlingerne blev forsinket, handler ikke om, at vi ikke gjorde noget. Vi havde anvist penge til det i vores skoleudspil og bragte det frem i valgkampen, fordi vi fortsat mener det er en god idé, siger hun.
Og uddyber:
- Den store forskel er, at folkeskoleforhandlingerne blev udsat på grund af dette her 180 graders serviceeftersyn af skolerne. Det havde været rimelig disrespektfuldt overfor aktørerne, hvis vi havde taget dette her ud og forhandlet det på plads, inden man havde aftalen om hele folkeskolen i hus. Derfor er der en logisk forklaring på, at tingene kom til at gå på den måde, siger hun.
Hvorfor så nu. Er det ikke disrespektfuldt overfor folkeskolepartierne?
- Nej, for det skal finansieres. Ministeren har sagt, at der kommer folkeskoleforhandlinger. Vi har lagt vores frem før valget og sagt, at vi vil prioritere det pengemæssigt. Det ville da være rimelig uansvarligt, hvis vi nu, da vi er i opposition, ikke vil bruge penge på det. Derfor indgår det i vores finanslovsudspil, siger Ellen Trane Nørby.
Forhandlingerne om et ny forlig om folkeskolen indledes sandsynligvis til foråret.
