Flere eksperter sår tvivl om effekten af opkvalificering og uddannelse af ufaglærte ledige, som er en hjørnesten i regeringens udspil til en ny beskæftigelsesreform.
Flere eksperter sår nu kraftigt tvivl om effekterne af et af de bærende elementer i regeringens stort anlagte beskæftigelsesreform. Det skriver Berlingske.
En af hjørnestenene i udspillet er en omprioritering af op imod en halv milliard kroner fra aktivering og vejledning til mere uddannelse af særligt faglærte og ufaglærte ledige, som skal have mulighed for at uddanne sig på 80 procent af dagpengesatsen.
Jannik Schack er politisk chef i uddannelsestænketanken DEA. Han advarer mod forslaget og henviser til en DEA-undersøgelse, som viser, at 70 procent af unge kontanthjælpsmodtagere, der sendes i uddannelse, ender tilbage i kontanthjælpen.
»Man skal virkelig være opmærksom på, at man ikke begår samme fejltagelse som tidligere og bruger en masse penge på et område, som viser sig ikke at have nogen nytte,« siger Jannik Schack til Berlingske.
Lars Skipper, lektor på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, er enig. Han mener, at regeringens uddannelsesinitiativer risikerer at skubbe ledige længere væk fra arbejdsmarkedet.
»Jeg tror ikke, at den her ordning bliver særligt populær. Der findes jo allerede en række muligheder af samme karakter i voksen- og efteruddannelsessystemet. Derfor begynder man at opbygge et parallelsystem. Det er der stort set ingen ufaglærte eller faglærte, der vil benytte sig af,« siger han.
Ifølge regeringens ekspertudvalg på området - det såkaldte Carsten Koch-udvalg - rejser der sig da også en vis tvivl om effekten. Problemet er, at opkvalificering kun hjælper nogle ledige, mens det kan have en direkte negativ effekt på andre. Derfor handler det først og fremmest om at identificere, hvem der kan have glæde af uddannelse, og hvem der ikke har.
Den pointe deler Kristian Thor Jakobsen, der er forskningschef i den erklærede uafhængige tænketank Kraka:
»Tidligere studier på området har generelt haft svært ved at dokumentere, at uddannelse og opkvalificering over en bred kam vil fremme beskæftigelsen, mens mere målrettede tiltag formentlig vil være bedre. Problemet er, at regeringen vil opkvalificere nogle ufaglærte over 30 år. Men det er jo ikke tilfældigt, hvem der er ufaglærte, når de er 30 år. Størstedelen af dem er jo nok ufaglærte, fordi de ikke er klar til at tage en uddannelse, andre ønsker det måske slet ikke. Derfor kan det vise sig svært at få netop disse grupper til at vende tilbage til skolebænken,« forklarer Kristian Thor Jakobsen, der ligeledes har svært ved at se, hvordan det kan få den store effekt.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) blev under onsdagens pressemøde spurgt, om regeringen har erfaringsmæssig dokumentation på, at det rent faktisk virker at uddanne ledige. Her undlod ministeren at henvise til konkret dokumentation, men svarede:
»Vi kan jo se, at hvis man kigger hen over et livsforløb og for eksempel kigger på indtægter, tilknytning til arbejdsmarkedet, risiko for ledighed og langtidsledighed, der står vores faglærte og folk med mellemlange og lange uddannelser meget stærkere end ufaglærte. Derfor er der ingen tvivl om, at det er en kæmpe fordel for vores konkurrenceevne, hvis vi får løftet uddannelsesniveauet.«
Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen (S), mener, det er nødvendigt at uddanne flere ufaglærte, fordi der vil mangle flere tusinde faglærte om blot få år.
»Der findes rigtig mange tal på, at uddannede lever længere og tjener flere penge. Der er også tal, der viser, at vi om få år vil mangle rigtig mange faglærte. Og hvis vi så ikke uddanner de ufaglærte, så kommer de i den grad til at gå arbejdsløse i lang tid,« siger han.
Regeringens udspil har været undervejs, siden Mette Frederiksen satte sig ind bag i ministerbilen for over to et halvt år siden. Udspillet blev onsdag modtaget med kyshånd hos LO-bosserne og i den socialdemokratiske folketingsgruppe, der alle er tilhængere af mere uddannelse.
Af hensyn til et forlig på området er regeringen dog nødsaget til at forsøge at indgå en aftale med de borgerlige, hvis de vil have ændringerne igennem før et valg. Politiske iagttagere spekulerede dagen igennem i, at det ville blive svært for regeringen at finde frem til en aftale, fordi udspillet ligger meget langt fra Venstres ønsker. Blandt andet afviste Mette Frederiksen aldeles Venstres hovedkrav om at tage penge fra beskæftigelsesområdet og bruge dem på at skabe arbejdspladser via skattelettelser til erhvervslivet. Venstre reagerede onsdag kritisk og afmålt på udspillet. Oppositionens andet store parti kalder det derimod »realistisk«, at Dansk Folkeparti vil gå med i en aftale.
»Vi skal selvfølgelig have set lidt nærmere på de enkelte forslag, og det kan jo være, at regeringen har rigeligt med her, som vi kan være tilfredse med. Hvis jeg skal pege noget ud, synes jeg, vi skal have set mere på jobrotationsordningen og løntilskud,« siger arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF).
