TV 2 fastholder at sende to kritiske udsendelser om Tvind

TV 2-ledelsen afviser at stryge to stærkt kritiske udsendelser om Tvind af programmet. Samvirkets talsmand, Poul Jørgensen, har sendt et brev til TV 2-direktør Cristina Lage, hvori han bad stationen om at lade være med at sende udsendelserne - men det har ikke påvirket tv-stationen, oplyser TV 2s informationschef, Lasse Bjerre.

De to udsendelser, "Imperiet Tvind" og "Imperiets Hersker", er planlagt udsendt henholdsvis den 21. august og den 4. september.

/ritzau/