Under en koncert i Philadelphia inviterede John Mayer en 11-årig fan op på scenen. De spillede sammen. Og bagefter forærede John én af sine guitarer til den benovede dreng.

På det seneste har den snart Danmarks-aktuelle John Mayer mest gjort sig bemærket ved at komme med dumme udtalelser om eks-kærester og sorte piger

Men nu han tilbage i sit mere geniale hjørne.

Ikke alene høster Mayers koncerter både i USA og Europa flotte anmeldelser. Han spiller også sangene fra sin seneste cd "Battle Studies" med fornyet intensitet. Og under en koncert sidste søndag i amerikanske Philadelphia gjorde John Mayer specielt én fan ( en 11-årig dreng) ekstra lykkelig.

- Må jeg spille "Belief" sammen med dig, havde 11-årige Austin skrevet på et skilt, som hans mor hjalp ham med at holde højt under koncerten

Mayer spottede skiltet. Han bad sine vagter eskortere drengen op på scenen. Og sammen spillede troldmanden og hans helt nye lærling hittet "Belief"

- That's my man, sagde Mayer til sin lille fan.

Og før Austin forlod scenen, stak Mayer én af sine værdifulde guitarer i hånden på den benovede knægt.

- John har gjort en dreng så lykkelig, at jeg slet ikke kan finde ord, skrev Austins mor siden i et takkebrev til rockstjernens manager

Videoen med John og Austin kan findes på www.youtube.com