Kære Chris,

Jeg mediterer mellem 15 minutter og en halv time hver dag, og jeg kan tydeligt mærke, at det hjælper mig mod stress og giver mig en pause fra travlheden. Jeg gør det mest om morgenen, før alle andre vågner, og jeg nyder min tid til mig selv. Jeg er ikke i tvivl om, at det er godt for mig, men ind imellem ser jeg artikler om, at det også er godt for vores fysiske helbred og endda kan virke mod kræft. Passer det?

Hilsner fra en fynbo

Chris MacDonald: Tak for dit spørgsmål. Jeg mediterer selv, og selv om jeg synes, det er svært, så kan jeg også mærke, at jeg finder roen og kommer ned i tempo på en god måde. Pauser er i det hele taget meget vigtige og undervurderede, og der er ingen tvivl om, at meditation kan hjælpe rigtig mange.

Når det handler om vores fysiske helbred, er forskningen mere splittet, blandt andet fordi den er ret ny, og det er svært at lave kontrollerede forsøg. Selv er jeg overbevist om, at sind og krop hænger mere sammen, end vi har været bevidste om, og når du har det godt mentalt, er din sandsynlighed for at have det godt fysisk også bedre. Og omvendt i øvrigt.

Mennesker, som har overskud og ikke er stressede, er generelt mindre tilbøjelige til at få infektioner og forhøjet blodtryk. Så man kan sige, at meditation formentlig yder en slags beskyttelse mod de sygdomme og reaktioner, som er koblet til stress.

Jeg har ikke hørt, at meditation skal kunne virke mod cancer, men der er lavet undersøgelser af, om det kan virke på smerterne og ængstelsen hos kræftpatienter. Blandt andet viste en undersøgelse fra Sydkorea, som blev offentliggjort i 2013, at brystkræftpatienter, som blev undervist i mindfulness, rapporterede om øget livskvalitet og mindre angst og udmattelse end kontrolgruppen, som ikke dyrkede mindfulness. Andre lignende forsøg har været knapt så entydige.

Så min foreløbige konklusion må være, at meditation, og herunder mindfulness, har klare fordele for dit psykiske velbefindende, og det skal være hovedformålet. Og så er der en del, som tyder på, at det også styrker dit fysiske velbefindende på en række områder, men her er forskningen altså stadig i sin indledende fase.

Jeg håber, det gav dig svar.

Stay strong, stay graceful!

Som abonnent på BT PLUS kan du stille dine egne spørgsmål til Chris - opret abonnement og se hvordan.

Som abonnent på BT PLUS kan du stille dine egne spørgsmål til Chris - send dit spørgsmål til askchris@bt.dk