Det er i øjeblikket ikke muligt at bestille straffe- og børneattester via internettet, oplyser Rigspolitiet fredag morgen i en pressemeddelelse.

Det er dog fortsat muligt at få udleveret straffeattester ved personlig henvendelse på en politistation, så længe man husker at medbringe legitimation.

»Der er ikke nogen tidshorisont i øjeblikket, men vi håber, at nedbruddet ikke varer længe. Vi underretter, når systemet er oppe at køre på normal vis igen,« skriver politiet.

BNB