Politiet har fået Højesterets ord for, at efterforskerne kan gennemtrawle det beslaglagte materiale i Se og Hør-sagen.
8. januar var en afgørende dag i sagen om Se og Hørs årelange overvågning af kendte og kongelige.
Efter otte måneders tovtrækkeri var det op til landets øverste domstol at afgøre, om Københavns Vestegns Politi overhovedet skulle have adgang til al det materiale, som blev beslaglagt hos Aller på Havneholmen 14. maj 2014, da skandalen rullede. Da det kom frem, at en 45-årig it-specialist havde solgt strengt fortrolige oplysninger om kendtes kreditkorttransaktioner til ugebladet fra 2008 til 2011 under sit arbejde for det daværende PBS.
Højesterets nåede torsdag frem til, at kildebeskyttelsen må vige og politiet gerne må granske materialet i sagen, dog med den restriktion at en person fra retten skal være til stede under den første gennemgang. Nøjagtig, som Landsretten afgjorde det tilbage i juli sidste år. Det stod klart i den kendelse, som blev offentliggjort klokken 12:
»Efter de konkrete omstændigheder i sagen, herunder karakteren af de strafbare forhold og beslaglæggelsernes betydning for muligheden for opklaringen af disse forhold samt den manglende samfundsmæssige betydning af oplysningerne om de kendte personers privatliv, fastslog Højesteret, at hensynet til kildebeskyttelse måtte vige for hensynet til opklaring af de strafbare forhold. Beslaglæggelserne var derfor i overensstemmelse med både retsplejeloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.«
Højesteret skriver videre i kendelsen, at der ikke kan tages hensyn til kildebeskyttelsen, fordi de oplysninger som kilder har givet ugebladet »ikke har angået emner af samfundsmæssig betydning«. Det gælder både hovedforholdet om tys-tys-kilden, men også det forhold i sagen som går på andre kilder i såkaldte »tavshedsbelagte jobs«, f.eks. i politiet, kongehuset, lufthavnen samt på Rigshospitalet og hos SAS.
Det beslaglagte materiale i Se og Hør-sagen tæller adskillige computere, telefoner, iPads og usb-stik samt harddiske med op imod ni millioner mails, som politiet har ventet på at få lov til at gennemtrawle.
Men siden ransagningen i maj har Aller Medias advokater fægtet med det hæderkronede princip om kildebeskyttelse, fordi politiet under deres gennemgang uundgåeligt ville støde på navne på personer, som har givet informationer til ugebladet og også andre er Aller-husets titler under løfte om, at deres identiteter aldrig ville blive andre bekendt.
Slagsmålet blev i første omgang bragt for Byretten i Glostrup, som nåede frem til, at politiet uden hindring skulle have adgang til materialet.
Siden indskrænkede Landsretten 11. juli dommen til, at materialet skulle gennemgås med den restriktion, at en person fra retten først skulle gennemgå materialet, så navne på kildebeskyttede personer blev frasorteret.
Aller Media krævede dernæst sagen for Højesteret, som vurderede spørgsmålet på et retsmøde i december. Torsdag stadfæstede Højesteret så Landsrettens dom.
