I 30 år spillede han bandemedlemmet Benny med de gule strømper, det fjollede grin og den karakteristiske hoppende gangart. Og selvom der ikke har været udgivet en Olsen Banden-film siden 1998, er tyskerne stadig vilde med den danske skuespiller.
Morten Grunwald var forleden på bogmesse i Leipzig for at promovere Jacob Wendt Jensens bog om Ove Sprogøe. Allerede ved ankomsten blev han mødt af tonerne af Bent Fabricius-Bjerres legendariske tema fra Olsen Banden-filmene, og trofaste tyske fans klædt ud som de tre hovedpersoner bød skuespilleren på en kold Tuborg fra et pengeskab.
- Og det var ikke bare et lille forkølet frelserorkester, der var dukket op. Det var et kæmpe brass band på tyve mand, fortæller Morten Grunwald.
Han er den eneste af de tre bandemedlemmer, der stadig er i live. Ove Sprogøe døde i 2004, mens Poul Bundgaard døde under optagelserne til den 14. og sidste film, hvorefter Tommy Kenter måtte overtage rollen i de sidste scener.
- Der er kun Benny tilbage, så folk føler, at ved at møde ham, har de mødt hele banden. Han er deres sidste chance, forklarer Jacob Wendt Jensen, som har skrevet bogen ’Ove Sprogøe’.
Og tyskerne er faktisk så vilde med Benny, at bogens oversætter ændrede titlen til ’Mächtig gewaltig, Egon’, som er den tyske udgave af Bennys berømte replik.
- Det er helt i orden, at de har ændret titlen. Men nu bliver jeg jo nødt til at finde på en anden til min egen biografi, siger Morten Grunwald, der flere gange blev bedt om at sige ’Skide godt, Egon’ og hoppe og danse som Benny.
Men Morten Grunwald svarede med et kækt ’Das ist viel zu teuer’.
- Jeg er alt for genert. Det er helt i orden på film, men jeg er for blufærdig til at gøre det ude i virkeligheden. Hvis de vil høre replikken, kan de tage hjem og se filmen. De har den alligevel stående på reolen alle sammen.
- De er stadig optaget af den lille bande. Det var helt overvældende, siger Morten Grunwald, der har et bud på, hvorfor filmene blev så succesfulde i Østtyskland:
- Østtyskerne var undertrykte mennesker. De kunne identificere sig med de tre karakterer, der gjorde oprør mod autoriteterne. Og selvom det altid gik i vasken, opgav de aldrig ævred. Han bliver bakket op af forfatteren til ’Ove Sprogøe’, Jacob Wendt Jensen:
- Det var et lukket land, der ikke fik mange film fra udlandet. De godmodige film om den lille bande blev ikke fanget af censuren, men seerne kunne sagtens forstå budskabet alligevel. Om den lille mand, der kæmpede mod systemet og lagde planer, som han udførte med primitive midler, siger Jacob Wendt Jensen.
Den tyske version af bogen blev trykt i 5.000 eksemplarer. Og de blev revet væk i løbet af to dage.
- Det er en god, men billig bog. Den er trykt på tyndt østtysk papir, så alle har råd til at købe den. Hvis den var dyrere, var den ikke blevet solgt. For det er dem, der ikke har råd, der helst vil læse den, siger Morten Grunwald
