Jennifer Lopez har tabt 25 kilo for sine børns skyld. Først to år og to måneder efter fødslen af tvillinger er hun tilbage på sin normale vægt.

Den 40-årige sangerinde var så glad og lykkelige over sine nyfødte, at hun bar lo af sin vægt.

- Jeg husker at maven bare hang ud over buksekanten. Jeg lo bare af det og sagde til Marc 'Se skat, er det ikke vildt', men jeg var bare ligeglad, siger hun til FemaleFirst.

Det var kun i ganske få måneder efter fødslen, at Jennifer Lopez kunne le af sin egen størrelse. Når hun i dag ser billederne fra efter graviditeten skammer hun sig.

- Når jeg ser billederne fra den tid tænker jeg 'Herregud, hvor var jeg fed'. Jeg beholdt jo de overflødige kilo i mindst otte måneder, fortæller hun.

På de to år der er gået, har hun tabt sig 25 kilo, og hun fortæller, at det var børnene, der inspirerede hende til at tabe sig.

- Det kom til et punkt hvor jeg tænkte 'hvad har jeg gang i, hvad sker der med mig'. Da bestemte jeg mig for at tage mig sammen for børnene. Jeg vil have at de skal se hvordan jeg egentlig ser ud. Nu er jeg tilbage i den størrelse, jeg brugte, før jeg fødte.

Jennifer Lopez er gift med sangeren Marc Anthony. Sammen har de tvillingerne Max og Emme.