BT I CANNES: Mads Mikkelsen er godt på vej til at blive dansk films John Wayne. Ikke alene er han ægte cowboyhelt i Kristian Levrings kommende 'The Salvation', som netop har afsluttet optagelserne i Sydafrika. Nu skal han også spille overfor Harvey Keitel i en canadisk horror-western, 'Cut-Throats Nine'.
'Cut-Throats Nine', er en genindspilning af en spansk spaghettiklassiker fra 1972, og Mikkelsen har været rygtet til projektet i årevis, men nu sættes filmen endelig i produktion, måske godt hjulpet på vej af Quentin Tarantinos succes med 'Django Unchained'. En af Tarantinos inspirationskilder var netop 'Cut-Throats Nine', og bliver den nye film tilnærmelsesvis så voldsom som originalen, så venter der Mikkelsen en blodig oplevelse.
I det hele taget er Mikkelsen på manges, hvis ikke alles, læber i Cannes. De første bidder fra 'Salvation' bliver sandsynligvis -og under stort hemmelighedskræmmeri - vist på festivalen til de internationale filmkøbere, og samtidig skal også John le Carré-thrilleren 'Our Kind of Traitor', hvor Mikkelsen skal spille overfor Ewan McGregor, sælges.
Endelig er rygterne begyndt at gå blandt de mange journalisterne, at man i konkurrencen om palmerne skal holde et særligt øje med det franske hævndrama 'Michael Kohlhaas', hvor Mikkelsen har titelrollen som en hestehandler i 1500-tallet, der ikke finder sig i at blive snydt. Mads Mikkelsen vandt en Guldpalme i Cannes sidste år for 'Jagten' og kan således blive en af de ganske få, der er løbet med to palmer i træk.
'Michael Kohlhaas' bliv vist som en af rosinerne i pølseenden i årets konkurrenceprogram den 24. maj.
Skal spille over for Harvey Keitel: Mikkelsen i endnu en blodig western
mest læste
Basket-stjerne
Blev kun 33 år
Blev kun 33 år
Blev kun 33 år
Regning fra bedemanden rystede Louise
'Jeg forstår det
simpelthen ikke'
'Jeg forstår
det simpelthen
ikke'
'Jeg forstår det
simpelthen ikke'
Vært får ny rolle:
Skifter fra
DR til TV 2
Skifter fra
DR til TV 2
Skifter fra
DR til TV 2
arbejdede med korsørmanden
Kom aldrig
tilbage
Kom aldrig
tilbage
Kom aldrig
tilbage