Amerikanske forskere har identificeret den filmscene, der med størst sandsynlighed får flest mænd og kvinder til at tude.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det er ikke scenen, hvor Bambis mor dør. Men det er tæt på. Ifølge det amerikanske kulturmagasin Smithsonian, har amerikanske forskere brugt år på at identificere den filmscene, der med størst sandsynlighed kan få både mandlilge og kvindelige seere til at knibe en eller flere tårer.
En verden udenfor
Wild Things
Hensigten med forskningen er ikke at skåne sarte sjæle for store sindsbevægelser – for den sørgelige filmscene er blevet brugt i diverse psykologiske eksperimenter, hvor man har ønsket at finde ud af menneskelige reaktioner i forskellige sindstilstande. Ifølge forskerne, der har testet 250 udvalgte scener på 500 publikummere, er den sørgeligste filmscene slutscenen i Franco Zeffirellis film ”The Champ” fra 1979. I filmen spiller Jon Voight en bokser, der satser på et comeback i ringen for at sikre sin 9-årige søn - snøft - en bedre fremtid. I slutscenen vinder bokseren på knock out, men dør efterfølgende i omklædningsrummet for øjnene af sin søn, der hulkende tigger ham om at vågne op. Her er det, at videnskaben har påvist, at de færreste publikummere kan holde tårerne tilbage. Læseren kan selv forsøge at modstå sammenbruddet her. Sørgelig video Scenen er blevet brugt i psykologiske laboratorier, blandt andet til at undersøge om sørgmodige mennesker spiser mere end folk i godt humør (det gør de ikke), om de bruger flere penge (det gør de), eller om ældre føler sorg på en anden måde end yngre (ældre mennesker er mere tilbøjelige til at føle sorg under scenen end yngre).
Film
Bestræbelserne på at finde den sørgeligste filmscene begyndte allerede i 80erne, og blev blandt andet vanskeliggjort af, at forskerne ønskede at fremkalde "ren" sørgmodighed, og ikke eksempelvis sørgmodighed blandet med vrede over en uretfærdighed. At finde filmscenen løste også et etisk problem for forskerne, nemlig problemet med at skabe sørgmodige følelser i forsøgspersonerne uden at vildlede dem. - Man kan jo ikke bilde folk ind, at en i deres familie er omkommet, blot for at kunne bruge dem som forsøgspersoner, siger neuroforsker William Frey fra University of Minnesota. Den sønderknuste søn i filmscenen blev spillet af Ricky Schroeder, der senere kunne trøste sig med en Golden Globe-pris for præstationen.