Kameraet i mobilen er svært at undvære, når der skal skydes et billede her og nu. Men hvis det er vigtigt for dig at få mesterskud i kassen af de mange dejlige sommeroplevelser med familie eller venner, så skal du selvfølgelig have et rigtigt digitalt fotokamera med i bagagen. Med kameraerne i denne test har du et rigtigt godt udgangspunkt.

Her vil du kunne lave langt mere spændende billeder. Motiver, hvor der er meget svagt lys, og hvor der et stort spænd mellem lys og mørke – kort sagt billeder med mere dynamik og spændvidde, hvilket præcis er det, som gør billedet mere interessant. Til denne test har vi valgt kameramodeller fra 3.500 til 5.000 kroner, og i det prisleje finder du alt fra ultrakompakte kameraer med et enormt zoomområde til halvproffe modeller, hvor du kan skifte objektivet ud.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs testen af Olympus E-M10 MKII, Sony HX90V, Canon G7 Mark II, Panasonic GF7 og Nikon Coolpix P900 - du får også et skema med sammenlignelige data og karakterer.

Læs også: Gratis eller betalt: Det bedste fotoprogram - Stortest: Sommerfotos i højeste kvalitet - Gør de dårlige fotos bedre - Test: Actionkameraet får flere funktioner - Tag superfotos med din smartphone


Hvis du vil have kvalitetsbilleder på ferien, kan du ikke nøjes med din mobiltelefon. Så skal du have et rigtig godt kamera med høj opløsning og præcis optik. Denne test er et godt udgangspunkt.

Kameraet i mobilen er svært at undvære, når der skal skydes et billede her og nu. Men hvis det er vigtigt for dig at få mesterskud i kassen af de mange dejlige sommeroplevelser med familie eller venner, så skal du selvfølgelig have et rigtigt digitalt fotokamera med i bagagen.

Her vil du kunne lave langt mere spændende billeder. Motiver, hvor der er meget svagt lys, og hvor der et stort spænd mellem lys og mørke – kort sagt billeder med mere dynamik og spændvidde, hvilket præcis er det, som gør billedet mere interessant. Samtidig giver langt de fleste kameraer også mulighedfor at filme i full HD-opløsning.

Til denne test har vi valgt kameramodeller fra 3.500 til 5.000 kroner, og i det prisleje finder du alt fra ultrakompakte kameraer med et enormt zoomområde til halvproffe modeller, hvor du kan skifte objektivet ud. De sidstnævnte er især henvendt til fotoentusiasten, der vil kunne skifte objektivet ud med en anden type, end det der følger med i pakken – når der er brug for at fange et helt særligt motiv. De entusiastbetonede kameraer skal man dog ikke lade sig skræmme af – de er ikke vanskeligere at betjene end kameraer med fast objektiv.

Under alle omstændigheder er vi imponeret over kvaliteten fra de fem producenter, som vi har udvalgt til testen. Og kan du ikke vente med at dele billederne på sociale medier, skal du blot vælge en model, der kan tilsluttes din smartphone direkte. Så kan du lægge billeder op på Facebook, Instagram, eller hvor du ønsker, umiddelbart efter at billedet er taget. Alle testdeltagere har en funktion, der på den ene eller anden måde gør dette muligt.

Artiklen fortsætter under billedet

Læder, knapper med udfræsninger og udskifteligt objektiv og alt sammen i lækkert retrodesign. Det spiller!
Læder, knapper med udfræsninger og udskifteligt objektiv og alt sammen i lækkert retrodesign. Det spiller!
Vis mere

Lækkerier for entusiasten

Olympus E-M10 MKII - 5.000 KR. -TESTVINDER

Det vinder ikke testen på at være lettest eller tyndest, men Olympus-kameraet er den test-deltager, vi helst vil have med os hele dagen

Med sit lidt store hus og objektiv, en zoom, der er godkendt, men ikke imponerende stor, er det ikke ligefrem oplagt, at Olympus skulle løbe med guldet i denne test. Men efter at have haft kameraet i hånden en uges tid, er det det, som vi peger på.

Sejren skyldes flere faktore. Kameraet er ikke kun flot designet i retrostil, det har også den feeling i hånden og de lækre materialer, som gør, at det også opleves som et gennemført kvalitetsprodukt. Om det så er zoomen, du selv betjener på objektivet, eller funktionsknapperne på toppen, som betjenes med små lækre klik, så føles det bare godt.

At Olympus-kameraet vinder, er måske ikke så overraskende, da det også er testens dyreste sammen med testdeltageren fra Canon (kameraet er officielt prissat til over 5.000 kroner, men sælges ofte lige under dette loft). Vi har tit oplevet, at den dyreste testdeltager skuffer. Det sker bare ikke her.

Artiklen fortsætter under billedet

De tre funktionsknapper til højre gør det let at navigere mellem kameraets rige udvalg af funktioner. Det kræver dog lidt tid at lære knapperne at kende.
De tre funktionsknapper til højre gør det let at navigere mellem kameraets rige udvalg af funktioner. Det kræver dog lidt tid at lære knapperne at kende.
Vis mere

I praktisk brug er E-M10 MKII ikke hurtigst i testen til at starte op eller nemmest at betjene. Det kræver lidt tilvænning at lære funktionsknapperne at kende. Men når knapperne først ligger i hånden, kan du klare alle funktioner uden at fjerne øjet fra den elektroniske søger. Bruger du LCD-skærmen kan du se fler informationsdetaljer og også selv vælge fokus – og endda tage billedet ved at trykke på skærmen.Olympus er et såkaldt spejlløst kamera – dvs. ikke et spejlreflekskamera, men alligevel en løsning, hvor du kan udskifte objektivet efter behov. Og her har Olympus et kæmpe udvalg objektiver i alle prislag. Det medfølgende objektiv (28-84 mm) er dog fint dækkende for de fleste. Her kan du få svag vidvinkel til let zoom – og de 16 megapixel sensoropløsning er nok til udsnits forstørrelser, hvis der er behov for det.

Komponentkvaliteten slår heldigvis igennem i billederne, der har en glød og varme, som vi sætter stor pris på. Der er god dynamik i billedet, og sort kan gengives helt sort, så alle de andre farver står klart frem.

Der er ingen tvivl om, at Olympus E-M10 MKII med sin størrelse og kompleksitet er den mere entusiastprægede fotografs valg. Men det er trods alle vores forbehold det kamera, vi helst ville løbe med hele dagen på en feriedestination, og derfor vinder det testen. Og så gør det jo heller ikke noget, at designet ser ret blæret ud.

Artiklen fortsætter under billedet

Det meget kompakte kamera er udstyret med en lille søger, som du nemt klikker op, hvis du ikke vil bruge skærmen bagpå
Det meget kompakte kamera er udstyret med en lille søger, som du nemt klikker op, hvis du ikke vil bruge skærmen bagpå
Vis mere

Kæmpe-zoom fra testens mindste

Sony HX90V - 3.700 KR. - BEDSTE KØB

Gode og nemme motivprogrammer samt høj skarphed er blandt plusserne i testens bedste køb.

Dette Sony-kamera er lige så let at have med sig som en smartphone. Det er kompakt og let, men kan meget mere. 30x optisk zoom betyder, at du kan zoome og beskære som du ønsker. Og det bakkes op af en fremragende antirystefunktion, så du altid får skarpe skud i kassen.

En anden lækker feature er, at når du på LCD-skærmen kigger rundt i landskabet, vælger det automatiske motivprogram ”Landskab” og skriver det på skærmen. Sigt mod vennerne, og påskriften ændres til ”Personer”. Det automatiske motivprogram kører genialt i Sony, og selvom de flest andre producenter – og alle i denne test – har en lignende funktion, så virker det altså bare overbevisende hurtigt her. Vi er også glade for den lille søger, der kan klikkes op i venstre side, hvis du ikke vil søge med LCD-skærmen. Skærmen kan i øvrigt vippes rundt, så du kan tage perfekte selfies.

Artiklen fortsætter under billedet

Bagsiden er næsten helt dækket af den 3” store skærm, der kan vippes 180 grader rundt, så du kan tage selfies.
Bagsiden er næsten helt dækket af den 3” store skærm, der kan vippes 180 grader rundt, så du kan tage selfies.
Vis mere

Billederne bliver meget skarpe. Og du skal have fat i det næsten lige så kompakte Canon for at finde noget, de er bedre farvemæssigt. For på det punkt kan Sony-kameraet godt være en anelse ”fladt” men dog stadig med masser af substans og information i billedet. Canon er blot lidt bedre til farver.

Menuerne er ikke de mest brugervenlige, vi har set, men når vi kigger på pris, kompakthed og ikke mindst funktionalitet, er der ingen tvivl om, at Sony er testens bedste køb.

Artiklen fortsætter under billedet

Det meget kompakte kamera er flot bygget,tager fine billede, og knapperne kører helt perfekt.
Det meget kompakte kamera er flot bygget,tager fine billede, og knapperne kører helt perfekt.
Vis mere

Flotte billeder – men for lidt zoom

Canon G7 Mark II - 5.000 KR.

Fremragende billeder, men 4,2x optisk zoom er ikke tilfredsstillende for alle brugere.

Canon G7 Mark II er kun marginalt større end testens Sony, og det har samme lækre og funktionelle opbygning. Trods større dimensioner har Canon-kameraet dog blot 4,2x optisk zoom, hvilket er lige i underkanten for et kompakt kamera. I langt de fleste hverdagssituationer er du dog dækket ind med det zoom-område.

Kameraet fokuserer meget hurtigt og præcist. Det hænger ikke helt sammen med, at zoom-en reagerer lidt for langsomt. Som udgangspunkt skal en zoom ikke køre for hurtigt, når du trykker på zoomknappen, men her er det for sløvt.

Artiklen fortsætter under billedet

Skærmen kan vippes i mange vinkler – også hives adskillige centimeter ud fra bagsiden.
Skærmen kan vippes i mange vinkler – også hives adskillige centimeter ud fra bagsiden.
Vis mere

Betjeningen er ellers ret enkel, men kan blive mere omfangsrig, hvis du trykker på skærmen og går ind i de mange menuer. Her kan du blandt andet vælge at skyde i såkaldt raw-format – et digitalt negativ, som mange, der selv efterbehandler billeder, sætter pris på. Vi noterer også en skærm, der er meget klar og i øvrigt kan vippes langt ud fra kameraet, så du har mange muligheder for at fotografere i lidt aparte vinkler, der gør et motiv spændende.

Billedmæssigt er Canon-kameraet blandt de bedste i testen. Der er dybde og glød i farverne, og du får høj skarphed. Det er kombinationen af en god billedchip, høj opløsning og et forholdsvist stort objektiv, der er årsagen. Så kan du leve med det begrænsede zoomområde, opnår du fantastiske billeder i rimeligt kompakt format med Canon G7 Mark II.

Artiklen fortsætter under billedet

Det enkle design gør betjeningen nem. Her er kameraet vist med et zoomobjektiv, som du kan tilkøbe.
Det enkle design gør betjeningen nem. Her er kameraet vist med et zoomobjektiv, som du kan tilkøbe.
Vis mere

Fin pris og hurtig fokusering

Panasonic GF7 - 3.500 KR.

Stil skarpt på dette produkt, hvis budgettet er begrænset, og du vil have et spejlløst kamera.

Panasonic har et samarbejde med Olympus, og det ses tydeligt i dette spejlløse kamera, der har lidt af samme retrolækre design, som netop Olympus er kendt for. Det spejlløse kamera er leveret med en 12-32 mm objektiv, hvilket betyder, at kameraet er ret kompakt. Men omregnet giver det et zoomområde fra en svag vidvinkel på 24 mm op til 64 mm. Det sidste svarer til næsten et normalt objektiv (50 mm), så du får altså ikke kraftig zoom med her, medmindre du køber et ekstra objektiv. Og dem er der heldigvis masser af.

GF7 er klart, straks du har tændt og fokuserer fint hurtigt Og det at kunne zoome på objektivet frem for via en knap skal ikke undervurderes. Det er langt hurtigere og lettere at zoome præcist og lave den beskæring, du ønsker. Perfekt, når en situation, der skal i kassen, opstår pludseligt.

Artiklen fortsætter under billedet

Den spejlløse teknologi skaber mulighed for fladt design. Dukan overføre filer via Wi-Fi.
Den spejlløse teknologi skaber mulighed for fladt design. Dukan overføre filer via Wi-Fi.
Vis mere

Betjeningen af kameraet er ret enkel via funktionknapper og automatiske programmer, som kører ret godt. Den indbyggede blitz er god som fyld – også i dagslys. Desværre er den ret vanskelig at få op, hvis du har vippet LCD-skærmen ud. En lille funktionsfejl i vores øjne.

Billedmæssigt er Panasonic-kameraet godt med. De 16 megapixel lyder ikke imponerende, men der er masser af substans og glød i farverne. Med færre pixel på et givent areal kan man lave bedre farvedybde, og det ses tydeligt her.

Kameraet er lidt for specielt og har for lidt zoom til, at vi uden videre vil anbefale det. Men er budgettet lavt og målet et spejlløst kamera, kan du sag-tens stille skarpt på GF7’eren.

Artiklen fortsætter under billedet

Den inderste del af objektivet kommer helt ud, når der zoomes. Det store glas er nødvendigt på grund af den kraftige zoom.
Den inderste del af objektivet kommer helt ud, når der zoomes. Det store glas er nødvendigt på grund af den kraftige zoom.
Vis mere

God filmfunktion og lyd

Nikon Coolpix P900 - 4.200 KR.

For stort til feriebrug for de flete. Men den gigan-tiske zoom frister alligevel.

Coolpix P900 er på ingen måder kompakt. Men det har noget specielt: 83x optisk zoom. Her går zoomområdet fra en svag vidvinkel på 24 mm til helt forrykte 2000 mm. Du kan nærmest zoome ind på folk på toppen af Mount Everest, hvis du står i BaseCamp adskillige kilomenter nede. Ok, det er nok lige mere, end det trods alt kan klare, men når du har prøvet en 2000 mm, er det svært ikke at lege med det konstant. For det er imponerende, hvor tæt du kan komme på. Sid på fortovscafeen, og få de mindste detaljer med langt nede ad vejen.

Heldigvis bakkes det store zoomområde op af en velfungerende billedstabilisator, så det er overraskende let at få skarpe billeder i kassen. Zoomen kører lidt langsomt, men det er godkendt. I praksis føles Nikon som et spejlreflekskamera, og den stor zoom kunne være rar at kunne styre via objektivet. Det ville være lettere og hurtigere.

Artiklen fortsætter under billedet

På toppen finder du gode stereomikrofoner. Med gps’en kan du sætte ”nåle” i billederne på et kort, når du kommer hjem.
På toppen finder du gode stereomikrofoner. Med gps’en kan du sætte ”nåle” i billederne på et kort, når du kommer hjem.
Vis mere

Kameraet skal også roses for en god filmfunktion med overaskende god lyd, indbygget gps og en LCD-skærm, der står skarpt – også i sollys. Denne bakkes op af en søger (elektronisk), som kan være rar, når der skal zoomes og beskæres præcist. Billedkvaliteten er præget af fiN høj skarphed og detaljer. Der er en god dybde i farverne, og kun Olympus og Canon overgår Nikon på dette punkt.

Nikon-kameraet er fysisk lidt af en kæmpe. Til feriebrug er det måske for voldsomt, men har du behov for et kæmpe zoomområde, så er det faktisk kompakt, når man tænker på, hvor meget et 2000 mm-objektiv fylder.