I aften går Apple-chefen Tim Cook på scenen i San Francisco. Her er vores bud på, hvad vi kan forvente at se af nyheder.

Mandag aften, dansk tid, træder Tim Cook på scenen i San Francisco’s Yerba Buena Center for the Arts. Et sted af historisk betydning for Apple. Det var nemlig her, at Steve Jobs i januar 2010 lancerede den første iPad - en dengang helt ny produktkategori, der omvæltede en hel branche. Om mandagens begivenhed får lige så stor betydning for os forbrugere generelt, eller Apple i særdeleshed, er ikke til at vide. Men faktum er, at der bliver lanceret endnu en - for Apple - ny produktkategori, nemlig Apples bud på en wearable, Apple Watch.

Traditionelt døber Apple sine begivenheder med kryptiske navne, der får nettet til at summe af gætterier. Men de fleste er enige om, at "Spring Forward" ret åbenlyst dækker over den officielle lancering af uret.

Apple Watch

Apple Watch fik godt nok masser af scenetid i efteråret, men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål. Hvilke apps vil være tilgængelige efter lanceringen? Hvor lang tid bliver batterilevetiden egentlig? Hvad kommer de forskellige modeller til at koste? Apple har kun fortalt, at priserne starter ved 350 dollars. Hvornår kommer uret til Danmark? Og sidst: Hvad skal vi <em>egentlig</em> bruge et Apple Watch til?
Sandsynlighed: 10/10

Læs også: Apple Watch: Apple sænker ambitionerne

Beats musik-streaming

I starten af februar hævdede kilder fra musikbranchen, at Apple vil <a href="Mandag aften, dansk tid, træder Tim Cook på scenen i San Francisco’s Yerba Buena Center for the Arts. Et sted af historisk betydning for Apple. Det var nemlig her, at Steve Jobs i januar 2010 lancerede den første iPad - en dengang helt ny produktkategori, der omvæltede en hel branche. Om mandagens begivenhed får lige så stor betydning for os forbrugere generelt, eller Apple i særdeleshed, er ikke til at vide. Men faktum er, at der bliver lanceret endnu en - for Apple - ny produktkategori, nemlig Apples bud på en wearable, Apple Watch.

Traditionelt døber Apple sine begivenheder med kryptiske navne, der får nettet til at summe af gætterier. Men de fleste er enige om, at "Spring Forward" ret åbenlyst dækker over den officielle lancering af uret.

MacBook Air med Retina-skærm

Avisen Wall Street Journal mener at vide, at der vil komme en 12-tommer Retina MacBook i butikkerne allerede om et par måneder. De nye Broadwell-processorer fra Intel er kraftige nok til sådan en maskine. Hvis rygtet er sandt, vil maskinen med garanti blive vist frem på mandag. Med andre ord: Du skal ikke investere i en Apple-bærbar før på tirsdag.

Sandsynlighed: 6/10

Apple TV opdatering

HBO meldte i sidste uge ud, at de vil lave rive HBO fri af kabelnetværket i USA og lave en kanal, som kunne streames i stedet. Noget, de allerede har gjort i Norden med HBO Nordic. Med sit Apple TV er Apple en oplagt partner for HBO til at give masser af brugere adgang med det samme. Det kan eventuelt betyde, at HBO også flytter ind i de danske Apple TV-bokse. Andre rygter nævner at Apple vil opdatere Apple TV-hardwaren med 4K-understøttelse, og selv om det givetvis kommer på et tidspunkt, så er der ikke meget der taler for, at det bliver nu.
Sandsynlighed for ny hardware: 3/10

Ud over de nævnte emner, er der et par, vi gerne vil høre mere om. Hvordan går det med HomeKit, som skal binde det digitale hjem sammen i iPhone og iPad? Det er knapt et år siden Apple præsenterede ideen, men siden har der været stille. Får vi en opdatering om den nye Photos-app til OS X?

Under alle omstændigheder vil Apple Watch uden tvivl være aftenens stjerne. I september fortalte de os, at de havde lavet den. Nu er det på tide at fortælle os, hvad vi kan bruge den til ...

Du kan naturligvis læse om alle nyhederne hos iNPUT i aften.

Læs mere om ny teknologi i magasinet iNPUT,  der er 100 procent gratis til tablets og smartphones.

Her til iOS og her til Android.