Alle landets 12 politikredse fraråder torsdag aften unødvendig udkørsel og ophold udendørs på grund af stormen Bodils hærgen over landet.

Som den sidste politikreds valgte Nordsjællands Politi omkring klokken 19.10 at fraråde ophold udenfor.

De jyske politikredse var de første til at fraråde borgere at bevæge sig ud, men i takt med stormens indtog østover kom samme melding også fra Fyn og Sjælland.

I København advarer politiet især om løse stilladser.

»Al unødig udkørsel og ophold udendørs frarådes i Københavns området. Er du ude, så pas særligt på ved stilladser,« skriver Københavns Politi på Twitter.

BNB