Kommuner og fagforeninger er ikke enige om, hvordan seniorjobordningen skal indrettes.
Med udsigten til, at op mod et par tusinde danskere årligt kan gøre krav på et kommunalt seniorjob, når halveringen af dagpengeperioden træder i kraft efter nytår, strides kommuner og fagbevægelse om, hvilke job de ledige skal have tilbudt. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.Fagforeningerne mener, at løn og indhold skal svare til personens kvalifikationer, mens kommunerne suverænt vil bestemme, hvad folk skal lave.Fagforbundet for it-medarbejdere, Prosa, har indbragt en prøvesag imod Fanø Kommune for Beskæftigelsesankenævnet om en 58-årig grafisk designer, der har fået et seniorjob, hvor hun bl.a. skal feje gader og samle skrald på stranden. Næstformand Hanne Lykke Jespersen, Prosa, mener, at kommunerne forsøger at underminere ordningen, fordi den ventes at blive meget dyr.- En masse mennesker kommer i klemme, hvis kommunerne kan sætte folk til hvad som helst til lavest mulig løn, siger hun.- Det er virkelig et skud mod efterlønsordningen, hvis det lykkes kommunerne at komme igennem med at bøje reglerne på sådan en måde, siger Frederik Dehlholm, formand for Magistrenes A-kasse.I kommunernes forening, KL, er man ikke i tvivl om, at loven giver den enkelte kommune ret til at bestemme indholdet af seniorjob.- Det giver jo også mening i den praktiske virkelighed, for ellers skulle kommunerne ligefrem ud og opfinde job til folk efter deres kvalifikationer og interesser. Det holder ikke, siger chefkonsulent Nanna Kolze fra KL til Jyllands-Posten.
Seniorordningen indebærer, at ledige, som er med i efterlønsordningen og som har mindre end fem år til efterlønsalderen, har ret til et kommunalt job på fuld tid og til overenskomstmæssig løn, når deres dagpenge udløber.
BNB
