Blot 72 pct. af kvinderne i Region Hovedstaden tager imod tilbud om at blive undersøgt for brystkræft. Tallet bør være højere, mener Kræftens Bekæmpelse. Man må respektere, at nogle siger nej, siger politiker.
Kvinder i hovedstadsområdet afviser i stort antal at tage imod et tilbud om en undersøgelse, der skal opspore tegn på brystkræft så tidligt, at der er gode chancer for at helbrede den frygtede sygdom, skriver Berlingske.
Flere end hver fjerde kvinde – svarende til ca. 30.000 kvinder – er således udeblevet fra den tilbudte undersøgelse i regionens mammografiscreeningsprogram for kvinder mellem 50 og 69 år, og dermed når deltagerprocenten i den seneste screeningsrunde blot op på 72 pct.
Det fremgår af en redegørelse til politikere i Region Hovedstaden, hvor deltagerprocenten betegnes som »acceptabel«, men hvor det også konkluderes, at »en højere deltagerprocent er ønskværdig«.
- 72 pct. er i underkanten. Man kunne godt ønske sig, at deltagerprocenten var noget højere. Den skulle helst op på 75 pct. og også gerne noget over det tal. Derfor er det vigtigt, at regionen forsøger på at få deltagelsen op. Det giver flere vundne leveår for kvinderne, siger overlæge Iben Holten, Kræftens Bekæmpelse, til Berlingske.
Efter ti års tilløb blev screening for brystkræft indført over hele landet i løbet af 2008-10 trods en betydelig skepsis i faglige kredse, hvor nogle mener, at det vil føre til overbehandling og skabe unødig angst hos et stort antal kvinder.
Deltagerprocenten i Region Hovedstaden har hele tiden ligget i den lave ende, og, som det også kendes fra udlandet, ligger deltagelsen i storbyområder ofte på et lavere niveau. Inden for Region Hovedstaden er der også stor forskel. På Bornholm er deltagerprocenten helt oppe på 82 pct., mens deltagerandelen på screeningsklinikken på Hvidovre Hospital ligger på 70 pct.
Ifølge Iben Holten kan den lave deltagelse bl.a. hænge sammen med, at der netop har været så megen debat om værdien af screeningsprogrammet. Desuden har der også i perioder været meget lange svartider, hvor der er gået to-tre uger, før kvinderne har fået resultatet af undersøgelsen.
- Man skal ikke undervurdere betydningen af, at servicen er i orden, siger Iben Holten.
I et forsøg på at hæve deltagerprocenten er regionen nu gået i gang med at gennemføre en strategiplan, hvor man bl.a. udvider åbningstiderne på screeningsklinikkerne, viser film om screeningstilbuddet på bl.a. sprogcentre for danskere med anden etnisk herkomst og også arbejder på at kunne tilbyde en reminder via Nem SMS. Den service forventes at kunne reducere antallet af udeblevne kvinder og antallet af genindkaldelser.
Trods den lave deltagelse ser screeningen ud til at kunne opspore et stort antal kræfttilfælde. I alt 834 af de ca. 134.000 undersøgte kvinder havde ondartede forandringer, hvoraf 130 kvinder havde forstadier til kræft. 45 pct. af de fundne kræftknuder var små og på under én cm, hvilket rigeligt lever op til både nationale og internationale anbefalinger, der siger, at den »ønskværdige« andel af små kræftknuder bør ligge på 30 pct. og derover.
Blandt politikere i Region Hovedstaden er der en relativt afslappet holdning til deltagerprocenten.
- En del kvinder kan være blevet undersøgt uden for programmet. Man må også være klar over, at der er tale om et tilbud, og hvis der er kvinder, som ikke ønsker at deltage, så må man respektere det, siger formand for kvalitetsudvalget Kirsten Lee (R).
