Ti års affald fra kemifabrik i Fredensborg er dumpet mindst fire steder i naturen, fortæller flere kilder til Efterforskerne på P1.
Tidligere chauffører, naboer og ansatte på fabrikken Lars Foss Kemi i Fredensborg har set tønder og dunke med giftigt affald fra fabrikken blive dumpet i lokale moser.
De har kontaktet Efterforskerne på P1 og fortæller om fire forskellige steder rundt om Fredensborg, hvor tønderne er blevet smidt fra midten af 60’erne og frem til 1974.
- Jeg var med til at smide lortet af nede i en mose. Det sagde bare plup! Og så var de væk, fortæller Laurids Sørensen, tidligere chauffør for Lars Foss Kemi.
Et konservativt skøn på antallet af tønder og dunke, der enten er blevet gravet ned, dumpet eller tømt for indhold, er på 3.000 styk. Det tal er opgjort ved at sammenholde oplysninger fra fem forskellige kilder, der har kørt med eller set læs med tønder fra Lars Foss Kemi blive dumpet.
Måske er det reelle tal langt højere.
Eksempelvis beretter tre kilder uafhængigt af hinanden, at den samme blå traktor med anhængertræk kørte giftaffald ud til flere forskellige steder, uge efter uge.
En af dem, der kørte den blå traktor med tønder ud til en lokal losseplads, hedder Ørn Simonsen. Han arbejdede som chauffør for Lars Foss Kemi i 1974.
- Jeg har været med til at læsse og så køre på lossepladsen med det. Vi dumpede tromlerne, som de var. De blev bare trillet ned, og så lå de der, siger han.
En anden tidligere chauffør hos Lars Foss Kemi, Laurids Sørensen, fortæller, at han kørte affald fra fabrikken og direkte ud i en mose tilbage i 60’erne:
- Det var tønder, små spande og alt muligt. Nogle gange var der lim i og nogle gange noget, vi kaldte S9. Det var fandme noget, man blev så svimmel af, når man lugtede til det, fortæller han til Efterforskerne på P1.
Indholdet af disse tønder og dunke var blandt andet klorerede opløsningsmidler, fortæller flere af kilderne. Ørn Simonsen fortæller, at det konkrete opløsningsmiddel hed trichlorethylen.
Klorerede opløsningsmidler og især trichlorethylen blev brugt i stor stil i industrien i 60’erne og 70’erne, blandt andet til rensning af industrimaskiner og til limproduktion.
I dag bruges den type stoffer markant mindre, men stoffer, der blev udledt for årtier siden, har spredt sig til grundvandet og medført lukning af en række drikkevandsboringer rundt omkring i landet.
Trichlorethylen er stof, man skal være aldeles varsom med i forhold til grundvandet, fortæller professor ved DTU Poul Løgstrup Bjerg, som har speciale i forurening af jord og grundvand:
- Trichlorethylen er formodet kræftfremkaldende, og det kan omdannes til f.eks. vinylchlorid, som er et kræftfremkaldende stof. Så der er meget lave grænseværdier i grundvand og jord for de her stoffer, siger Poul Løgstrup Bjerg.
Han forklarer, at netop trichlorethylen og klorerede opløsningsmidler er den største kilde til forurenet drikkevand i Danmark, ud over pesticider:
- Klorerede opløsningsmidler er meget vandopløselige, så kan de være til stede i høje koncentrationer, og man får let koncentrationer over grænseværdierne. Derfor vil man ikke have dem, og man vil typisk lukke en drikkevandsboring, hvis der er klorerede opløsningsmidler i boringen.
Dog er der en mulighed for, at tønder, der er blevet dumpet i mosehuller, er relativt velbevarede, fordi der ikke er nok ilt til stede til, at tønderne ruster og dermed lækker.
- Hvis der er tale om lukkede tønder i en mose, hvor der er iltfattige forhold, så ligger de måske ret velbevaret i bunden af sådan en mose, siger Poul Bjerg:
- Men det er klart, hvis der kommer ilt til og de begynder at ruste, så kan der ske en udsivning.
Enhedschef i Region Hovedstadens center for grundvand, John Flyvbjerg, er interesseret i de oplysninger, Efterforskerne på P1 har fået ind. Han fortæller, at det er kendt, at kemiaffald fra Lars Foss Kemi er blevet spredt rundt om Fredensborg.
Men omfanget og indholdet af tønderne kan være nyttig information for regionen.
Eksempelvis er Kastanjevej ikke blevet undersøgt for affald fra Lars Foss Kemi:
- Amtet foretog en undersøgelse af forurening på grunden i 1998. Men når man ser på den undersøgelse, så kunne vi godt tænke os, at der var undersøgt for klorerede opløsningsmidler. Så det er noget, vi vil tage op igen på det sted, fortæller han til P1 Efterforskerne.
På Kejserdal viste en undersøgelse af grundvandet i 2005, at der ikke var forurening, og det samme er det foreløbige udfald af en få uger gammel test ved Højsager.
Og i 1991 blev grundvandet under Knurrenborg Vang vurderet til ikke at være i fare, fordi der er et lag af moræneler, som begrænser eventuel nedsivning. Men også her afvejer regionen de konkrete oplysninger og opvejer, om risikoen skal revurderes.
- Vi har rigtigt mange grunde, hvor vi registrerer forurening, men når vi så skal ud og lave de oprydninger, så er det meget dyrt. Og så bliver man nødt til at lave en skarp prioritering af det, forklarer han.
Det vil dog være rigtigt skidt for grundvandet, hvis indholdet fra tønderne finder vej til det. Målingerne tyder bare på, at sandsynligheden er ret lille.
- Hele det her område omkring Fredensborg og Humlebæk er nogle grundvandsområder, som vi prioriterer højt, og som vi investerer en del resurser i at gøre noget ved de kraftigste forureninger. Fordi der er værdifuldt grundvand i området, siger John Flyvbjerg.
