laglace1
Onsdag var medlemmer af dyrevelfærdsorganisationen Anima mødt op foran Conditori La Glace i København, for at demonstrere mod dets brug af buræg. Foto: Anima
laglace1
Onsdag var medlemmer af dyrevelfærdsorganisationen Anima mødt op foran Conditori La Glace i København, for at demonstrere mod dets brug af buræg. Foto: Anima
laglace3
Onsdag var medlemmer af dyrevelfærdsorganisationen Anima mødt op foran Conditori La Glace i København, for at demonstrere mod dets brug af buræg. Foto: Anima

Buræg eller ej. Det var kernen i aktionen, dyrevelfærdsorganisationen Anima onsdag gennemførte foran det kendete københavnske konditori, La Glace. »Vi er blevet indraget i en sag, vi ikke ønsker at være en del af,« lyder det fra butikkens kagekone, Marianne Stagetorn Kolos.

En lille skare var mødt op med flyers og skilte foran konditoret for at afholde en demonstration mod virksomheden.

Årsagen til aktionen var, at kagekonen ved La Glace, Marianne Stagetorn Kolos, ikke kunne garantere over for Anima, at der ikke indgår buræg til produktionen af butikkens kager.

»Jeg må gentage, at vi ikke er et økologisk konditori og heller ikke forsøger at slå os op som sådan,« står der i den seneste mailkorrespondance fra august 2015 mellem La Glace til Anima.

»Vi ønsker ikke at være i en bås, vi ikke har bedt om at tilhøre. Teknisk set bruger vi æg fra fritgående høns, men jeg ønsker ikke at give garantier, da det KAN SKE, at vi også har konventionelle æg,« skriver Marianne Stagetorn Kolos i sin mail til Anima, inden hun slutter af med »Hvad bliver så, det næste vi skal garantere?«

Mailen har La Glace offentliggjort via et opslag på deres Facebook-side, hvor de svarer igen på den kritik og aktion, de oplevede fra Anima. I samme opslag oplyser de også, at 90 procent af æggene, der bruges til kager, er økologiske.

La Glace er i dag blevet ramt af en smædekampagne - eller måske nærmere en Chicken-Shit-Storm - af...

Opslået af La Glace på 10. februar 2016

Anima-direktør: »Det er en ikke-historie«

Facebook-opslaget undrer Animas direktør, Joh Vinding.

Han forstår ikke, hvorfor konditoriet skriver, at der har fundet en 'blokade' sted, da der ifølge ham var mødt fire mennesker op, som havde plakater og flyers med, men som ellers ikke stod i vejen for kundernes adgang.

Onsdag var medlemmer af dyrevelfærdsorganisationen Anima mødt op foran Conditori La Glace i København, for at demonstrere mod dets brug af buræg.
Onsdag var medlemmer af dyrevelfærdsorganisationen Anima mødt op foran Conditori La Glace i København, for at demonstrere mod dets brug af buræg. Foto: Anima

»Jeg tror, folk får et andet billede i hovedet, hvis du fortæller dem, der har været en blokade, end hvis du siger, at der stod fire folk og delte flyers ud i en times tid,« siger han.

Rasende TV2-brugere

Desuden mener han ikke, at konditoriet kan holde sig uden for politik, som La Glace ellers skriver, ved ikke at tage stilling til deres æg. Ikke at vælge er nemlig også at vælge.

»Man tager stilling, hvis man vælger buræg. Det er et politisk valg, og så siger man, at buræg er okay, og at det er fint, der findes høns, der lever et helt liv i et bur på størrelse med et A4-ark og aldrig kommer ud,« lyder det fra direktøren.

Vil stadig tale med konditoriet

Trods onsdagens begivenheder og det efterfølgende efterspil, holder Joh Vinding dog fast i, at Anima ikke ønsker at være uvenner med konditoriet.

Onsdag var medlemmer af dyrevelfærdsorganisationen Anima mødt op foran Conditori La Glace i København, for at demonstrere mod dets brug af buræg. På billedet ses Animas kampagneleder, Lina Lind Christensen (th), og kagekone ved La Glace, Marianne Stagehorn Kolos (tv).
Onsdag var medlemmer af dyrevelfærdsorganisationen Anima mødt op foran Conditori La Glace i København, for at demonstrere mod dets brug af buræg. På billedet ses Animas kampagneleder, Lina Lind Christensen (th), og kagekone ved La Glace, Marianne Stagehorn Kolos (tv). Foto: Anima

»Jeg håber, vi kan tale fint sammen med La Glace. Der er ikke nogen, som er sure på hinanden her. Nu er de mere åbne, og det er kun dejligt. De er åbenbart også kommet langt i processen, og det er da også positivt.«

Spiegelhauer

Om det ikke skal være muligt for private virksomheder selv at bestemme, hvad de putter i deres produkter, ønsker direktøren ikke at svare direkte på.

I stedet siger han, at det skal være kunderne, som skal træffe et valg. Derfor skal det være muligt for dem at se, hvad der er i kagerne.

»Vi mener, det er fair, at forbrugeren har et indblik i, hvordan æg i produkter er fremstillet. Når man ikke skilter med det, og det foregår skjult, så har dyrene ingen til at tale for sig. Derfor synes vi, det er okay at oplyse om det.«

BT har forsøgt at få en kommentar fra La Glace, men konditoriet er ikke vendt tilbage på henvendelsen.

La Glace er i dag blevet ramt af en smædekampagne - eller måske nærmere en Chicken-Shit-Storm - af...

Opslået af La Glace på 10. februar 2016

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook