På grund af manglende annoncekroner har Syddanske Medier iværksat en spareplan, som omfatter afskedigelse af 20 medarbejdere, de fleste fra redaktionerne.

Færre annoncer kommer nu til at betyder besparelser på Syddanske Medier, så JydskeVestkysten må fyrre 20 ansatte. Størstedelen af stillingerne er journalistiske, skriver jv.dk.

- Vores indtægter er under endnu større pres, end vi forventede for bare to måneder siden, da vi lagde vores budget. Finanskrisen har fået annoncesalget til at falde kraftigt, og vi mærker også en større nedgang i bladsalget, end vi havde ventet, siger chefredaktør og administrerende direktør Mikael Kamber.

Den journalistiske tillidsmand på JydskeVestkysten, Steffen Lilmoes, mener, det er betænkeligt at skære hele otte procent af den journalistiske arbejdskraft fra på avisen.

- Det er jo præcis den medarbejdergruppe, som skal levere kvalitet til avisen og dermed sikre abonnementstallet, siger han.

Spareplanen skal iværksættes i slutningen af januar måned.

/ritzau/