Det har vakt stor debat, at to indvandrer-kritiske grupper er begyndt at patruljere ved den dansk-tyske grænse for at stoppe grænseoverløbere. Men hvad får en gruppe mennesker til at agere grænsepatrulje en kold november-nat? Berlingske tog med på patrulje for at finde ud af det.
»Se derinde – et spor. Der har været nogen.«
Anders Gravers peger entusiastisk ind mod et nedtrådt buskads, mens vi andre retter fokus og lommelygter i samme retning. Det er helt nødvendigt for at kunne se noget som helst, for det er midt om natten – klokken har lige passeret midnat, og vi befinder os på en bevokset græssti i et industriområde i Padborg. Der er helt mørkt.
Ude på vejen kører et par store lastbiler forbi, men ellers er der stille. Det er tæt på den dansk-tyske grænse, og det er derfor, vi er her.
Gruppen har fået »efterretninger« om, at stien for nyligt er brugt af illegale indvandrere og at der skulle være en form for hule et sted i buskadset, som overløberne har brugt. Det er den, vi leder efter - og grænseoverløbere naturligvis. Og så det spor, som vi lige nu står og lyser på.
Det er sammenkrøllede, våde lommeletter. De ligger hist og her i buskadset, og lige her er en hel håndfuld samlet. Det er dem, der er interessante. De markerer ifølge patruljen en sti fra Tyskland og ind i Danmark, som illegale flygtninge kan bruge som guidesnor ind i landet, og de er et vidnesbyrd om, at ruten er brugt for nyligt.
Uden videre tager Anders Gravers et stort skridt over det dugvåde, ankelhøje græs for at komme tættere på. Pyt med de pæne, nypudsede sko og habitbukserne, han skal hen for at se nærmere på sporet.
Anders Gravers er formand for foreningen Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD), en forening, der er så utilfredse med politiets bevogtning af de danske grænser, at de har taget sagen i egen hånd. Sammen med Dansk Modstand og Selvforsvar (DMS), der definerer sig selv som et borgerværn, bruger de denne lørdag aften på at patruljere ved den dansk-tyske grænse. I biler og til fods holder de øje med grænseovergangene mellem Tønder og Kruså for at sikre, at der ikke komme illegale indvandrere ind.
»Vi er absolut ikke racister. Vi arbejder, som navnet siger, for at stoppe islamiseringen. Hvis der er nogen, der er racister, er det islams tilhængere. De har en hel bog om, hvordan de skal pine og plage dem, der ikke tror på det samme, som de gør,« siger Anders Gravers med henvisning til Koranen.
I løbet af natten italesætter flere af medlemmerne selv påstande om racisme, som de ligeledes understreger, de tager afstand fra. En påpeger for eksempel, at han har en kone fra Filippinerne, mens en anden har en halvbror med udenlandske rødder.
Det er ikke muligt at få oplyst, hvor mange medlemmer SIAD har, men på Facebook har gruppen knap 11.000 likes. DMS har 25 betalende medlemmer, og 146 støtter på gruppens lukkede Facebook-profil.
De to indvandrer-kritiske grupperinger har to gange tidligere arrangeret patruljeringer ved grænsen. I ingen af tilfældene har de mødt illegale indvandrere, men ifølge deres oplysninger, krydses grænsen stadig ulovligt, fortæller de.
Der findes ingen officielle tal på, hvor mange der dagligt forsøger at krydse grænsen illegalt, men i hele sidste uge fangede politiet otte personer, der gjorde forsøget. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, der også understreger, at man ikke kan være sikker på, om det reelle tal overstiger de otte, fordi den midlertidige grænsekontrol er stikprøvebaseret.
Men denne nat er der aktivitet ved grænsen, mener patruljen. Vi spoler lige tilbage til tidligere på natten for at forstå hvorfor.
»De er aktive i aften. De sataner«
Vi skal tilbage til lørdag aften omkring kl. 20.15 på en sønderjysk rasteplads på motorvej E45. Oksekær. Vi er 12 km fra den dansk-tyske grænse, og det er her over 20 mænd og kvinder mødtes for at koordinere nattens patrulje.
De kommer fra store dele af landet: Fra det nordligste Nordjylland over Midt- og Vestjylland og helt over til Sjælland. Også jobmæssigt spænder de bredt. Der er alt fra selvstændige til håndværkere og fleksjobbere. Aldersmæssigt er de fra 20 år til pensionsalderen.
En af dem er pensionisten Hannah Krogh. Hun er netop ankommet i bil fra Djursland og hun mener, hun har gjort en afgørende observation. På sin vej har hun set en varevogn læsse seks mand, som hun antager, er illegale flygtninge, af i vejkanten ikke langt fra mødestedet.
»Så de er aktive i aften. De sataner,« bemærker hun.
Det er anden gang, Hannah Krogh tager turen fra Djursland til grænsen for at gå patrulje. En strækning på 436 km tur-retur, har hun målt. Ud over et stærkt fællesskab i gruppen, har hun også fået en aftale med et af de andre medlemmer, der har et katteinternat, om at købe et par katte hos ham. Hun har tidligere haft 13 på sit landsted, men er nu nede på fem.
Denne aften er hun igen en del af patruljen til fods. De skal ud på den naturskønne Gendarmsti, der snor sig langs dele af grænsen, og som – ifølge patruljen – er en hyppigt benyttet vej for grænseoverløbere. Holdets leder er DMS-formand Ronny Kølbirk fra Hammel.
Den 28-årige mand er en høj, skaldet fyr, med lidt skæg på hagen og briller, praktisk klædt i en stor jakke og jeans. Han har ikke lyst til at fortælle, hvor han arbejder, men det er i flyttebranchen og så har han en fortid som dørmand, og kender derfor reglerne for civile anholdelser bedre end de fleste, fortæller han. Han er en rolig fyr, der med afdæmpet autoritet besvarer de andre medlemmers tvivlsspørgsmål natten igennem.
I hånden har han en avanceret lommelygte og i brystlommen en lille radio, så han kan komme i kontakt med de andre af nattens patruljer. Udstyret har han selv finansieret, og det skal vise sig, at han kommer til at bruge det flittigt. Men før gruppen overhovedet kommer ud i det smattede føre, giver han dem lige et par formaninger.
»Husk lige, at vi hvisker derude – og hold øje i buskadserne også, for der kan de jo gemme sig.«
Det gør den 8-10 mand store gruppe. Af og til stopper de op på den bælgravende mørke sti, lytter, og lyser ind i buskads, over marker. Men uden at få øje på det store. Tidligere har der ellers ligget lommeletter placeret som for at angive en sti på et stykke af ruten, fortæller de. De er dog væk i dag, måske på grund af nattens kraftige vind, påpeger Ronny Kølbirk.
Da klokken rammer 21.13 stopper han pludselig brat op. »Ja, du går klart igennem… Okay, ligner det politiet?... Modtaget.«
Der er gang i radioen. Tilbage for enden af stien er et par biler dukket op, og vagten, der er blevet tilbage, har taget radiokontakt. Det viser sig at være politiet, som noterer nummerpladserne på de parkerede biler.
Politi: Stop med patruljeringerne
For Ronny Kølbirk handler aktiviteten ved grænsen om at skabe tryghed – både for hans nærmeste og for danskerne generelt. I sommer blev flere af hans veninder antastet i byen - en blev forsøgt voldtaget, mens andre blev gramset på, fortæller han.
»Det er ikke fordi, jeg er racist. Det er jeg ikke. Men i alle tilfældene var det bare muslimer, der stod bag. Det er en anden kultur, og deres kvindesyn er ikke ok,« siger han. Og så er der risikoen for terror i Danmark.
»Hvis vi ved at gøre det her kan sikre, at Hovedbanegården ikke bliver sprængt i luften, så har vi jo i den grad gjort en forskel,« siger Ronny Kølbirk.
Selvom det lyder som et scenarie, de fleste danskere gerne vil undgå, er begejstringen for gruppens aktivitet i grænselandet begrænset. Det lokale politi har ved flere lejligheder udtrykt bekymring for, hvordan de private grænsepatruljer kan påvirke politiet arbejde.
»Jeg er bekymret for, at det kan udvikle sig, hvis de antræffer nogen dernede, som de vil tilbageholde. For det er jo ikke sikkert, at dem, de antræffer, vil følge det, SIAD og DMS beder dem gøre, og så risikerer det i hvert fald at blive en politiopgave,« siger vicepolitiinspektør hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Brian Fussing.
Politiet er dog ikke stødt på patruljerne før denne weekend, men opfordrer alligevel grupperne til at indstille patruljerne, fordi det er »en myndighedsopgave at udøve grænsekontrol«, siger vicepolitiinspektøren.
Også forhenværende justitsminister Søren Pind (V) har udtalt sig kritisk. Med henvisning til straffelovens § 130 vurderede han først i oktober, at patruljeringerne er ulovlige, fordi det ikke er tilladt at »udøve offentlig myndighed«. Det kan straffes med fængsel i op til to år.
»Kan du se, jeg har en politiuniform på? Nej. Vi efterligner ikke politiet. Vi patruljerer ved grænsen og hvis vi ser noget, ringer vi jo netop til politiet, så de kan tage over,« siger Anders Gravers, der understreger, at patruljerne ikke vil holde illegale overløbere »fast«, skulle de støde på nogen, som det ellers tidligere har forlydt.
»Jeg vil ikke kunne se mig selv i øjnene, hvis jeg ikke gør mit. Jeg vil nødigt se, at min familie og venner bliver ramt af et terrorangreb og kommer til at ligge spredt ud mellem hinanden med ben og arme ud over det hele,« siger den 56-årige slagteruddannede familiefar fra Nordjylland.
Naboer: »Hvad fanden vil I gøre?«
Denne aften er det dog SIAD og DMS’ tilstedeværelse ved grænsen – og ikke en terrortrussel – der beskæftiger det lokale politi, som vi hilser på ved flere lejligheder. To gange bliver medlemmer bedt om at afgive cpr-numre og to gange bliver nummerpladerne på medlemmernes biler tjekket.
Første gang er politiet troppet op ved parkeringspladsen ved Gendarmstien. Det er Lisbeth og Lars, der begge kun vil optræde med fornavn, som har bedt dem komme.
De bor lige op ad stien, vi har været ude på, og Lars ejer den ejendom, som ligger ved parkeringspladsen. Parret mener derfor, at grænsepatruljens biler holder på deres private område, og patruljens aktivitet generer dem så meget, at de er kørt den korte strækning med deres sovende datter på bagsædet for at protestere.
»Hvad fanden vil I gøre? I skaber mere utryghed med jeres patrulje end de gør, når de kommer over grænsen,« råber Lisbeth aggressivt gennem det åbne vindue fra passagersædet.
»I lusker rundt om natten! Hvad vil I gøre? Det er ikke sådan nogen idioter som jer, der kan stoppe det,« lyder det lige så hårdt fra hendes mand på førersædet.
Parret fortæller, at de ved flere lejligheder har set illegale flygtninge forvilde sig ind i deres baghave på deres vej ind i landet. De deler den holdning, at grænserne er for åbne, men at tage sagen i egen hånd, som SIAD og DMS har gjort, er ikke løsningen, mener de.
»Rolig. Vi gør jo ikke noget, der er ulovligt,« forsøger Ronny Kølbirk at berolige gemytterne. Det lykkes efter en rum tid. Naboerne forlader stedet, og grænsepatruljeringen kan fortsætte mod næste grænseovergang.
Patruljen mødte ingen illegale flygtninge i grænseområdet denne nat.
