Et internationalt forskningsprogram imødegår påstanden om, at udviklingsbistand ikke skaber vækst, er virkningsløs og undertiden direkte skadelig.
Udviklingsbistand bidrager til modtagerlandets vækst og fremgang. Punktum!
Sådan lyder konklusionen på et internationalt forskningsprogram om ulandsbistandens virkninger og resultater, skriver Berlingske.
Det er professor i økonomi ved Københavns Universitet Finn Tarp, der står i spidsen for forskningen, og hans foreløbige resultat falder sammen med, at Udenrigsministeriet i dag fejrer, at det er 50 år siden, at Danmark begyndte at give udviklingsbistand til den tredje verden.
- Vi har analyseret 36 afrikanske lande og kan på den baggrund konkludere, at bistand skaber økonomisk vækst, siger Finn Tarp til Berlingske, og understreger, at forskningen ikke er blevet udfordret.
- Ingen har påvist fejl, fastslår Finn Tarp.
Heller ikke de af hans forskerkolleger herhjemme og i udlandet, der tidligere har konkluderet, at bistanden i bedste fald er nytteløs og i værste fald skadelig.
Derfor håber Finn Tarp, at debatten om ulandsbistanden nu kan komme til at handle om, hvordan den bliver endnu bedre og endnu mere effektiv.
- Det er i de senere år blevet populært at postulere, at udviklingsbistanden i bedste fald er virkningsløs og i værste fald direkte skadelig for udviklingslandene. Og jo, udviklingsbistand kan have negative konsekvenser. Eksempelvis at bistanden er kommet i vejen for nødvendige politiske reformer. Men de forskellige risici til trods, så ændrer det ikke på, at bistandshjælp på langt sigt bidrager til modtagerlandets vækst og fremgang, fastslår Finn Tarp.
Regnestykket ser således ud – i et gennemsnit for landene: Giver man i 37 år 25 dollar i bistand pr. indbygger pr. år – hvilket svarer nogenlunde til den bistand, hovedmodtagerlandene får – så giver det et halvt procentpoint ekstra økonomisk vækst om året. Det svarer til en forrentning på 16 procent og det er faktisk rigtig pænt. Verdensbanken har i mange år sagt, at ti procent er en god forretning, forklarer Finn Tarp, der er direktør for World Institute for Development Economics Research – som sidste år på initiativ af daværende udviklingsminister Søren Pind (V) fik opgaven med at kulegrave bistandens effekter.
- Tager vi eksempelvis et land med 30 millioner indbyggere – i 1970 – som i 37 år hvert år får 1,25 milliarder dollar i bistand, er effekten, at der i gennemsnit vil være 1,9 millioner færre fattige om året, og at 16 millioner mennesker ekstra kan komme i skole i et år, forklarer Finn Tarp til Berlingske.
