Prins Joachim og prinsesse Maries varslede flytning fra Møgeltønder har atter en gang sat gang i debatten om kongehusets liv og levned. En debattør foreslår en frivillig kongehusskat, mens royalisterne ikke mener, at kongehuset er en økonomisk diskussion.
En forgældet prins, der er tvunget til at forlade en forretning, han aldrig lærte at drive. En moderne prins, der bryder med et royalt dogme og går sin egne veje. Eller en kulturbegejstret prins, der selvfølgelig - ligesom resten af landet - har set sig nødsaget til at bo i landets metropol, hvor balletten, rockkoncerter og kunstudstillinger er inden for gåafstand.
Siden prins Joachim og prinsesse Marie tidligere på ugen annoncerede, at de ville fraflytte Schackenborg Slot ved Møgeltønder for i stedet at flytte de royale gemakker til hovedstaden, har reaktionerne været blandede. Royalister og republikanere har hver især set sit snit til dele ris og roser ud til hoffet for beslutningen.
Samfundsdebattør Anne Sophie Hermansen foreslår med afsæt i flytningen og de påståede historier om den dårlige økonomi i søndagens kronik i Berlingske en kongehusskat, der skulle fungere på samme måde, som kirkeskatten gør det.
»Det er frivilligt, om vi vil være medlem af folkekirken, så hvorfor ikke indføre en tilsvarende ordning for kongehuset? Så kan de mennesker, der elsker prinsesser, guldkareter og store slotte, støtte kongehuset med et direkte medlemskab. Og vi andre kan slippe for at være med til at finansiere en af Europas mest overforbrugende og mindst arbejdsomme familier,« lød det i kronikken, der hurtig affødte en ivrig debat på de sociale medier.
For Anne Sophie Hermansen køber ikke det af royalisterne ofte fremførte argument, at kongehuset er en god forretning for det danske samfund.
»Personligt vil jeg antage, at de fleste forbrugere efterspørger kvalitet, pris og service, og de er fuldstændig ligeglade med, om varen kommer fra et land med et kongehus eller ej. Det ser ikke ud til, at tyske biler har noget problem. Så selv om vi har en dronning, der både kan vinke fra karet og balkon, er hun næppe ansvarlig for, om vi sælger flere Lego-klodser til amerikanerne,« skriver hun.
Men det giver ikke mening at kaste kongehuset under økonomisk lup, lyder det fra Lars Hovbakke, historiker og en indgående kender og tilhænger af kongehuset herhjemme.
»Den (kronikken, red.) handler kun om økonomi, og det er ikke det, kongehuset drejer sig om. Kongehuset handler om mere, end hvorvidt dansk erhvervsliv tjener lidt mere eller mindre,« siger Lars Hovbakke.
Han mener i stedet, at man bør kigge på kongehuset som en samlende faktor i et samfund, der stritter i forskellige retninger.
»Kongehuset er et nationalt samlingspunkt, som er noget, der kan forene os i en tid, hvor vi er præget af forskellig baggrund i vores religion, vores uddannelser og vores arbejde. Der er brug for noget, der kan forene i et multikulturelt samfund,« siger Lars Hovbakke.
Og det synspunkt deler de Konservative, hvor kampråbet »Gud, Konge og Fædreland« stadigvæk lever i bedste velgående, hvis man spørger Mai Mercado (K), fungerende politisk ordfører.
»Vi skal passe på vores kongehus og sikre, at vi har et nu og i fremtiden. Det repræsenterer historien og sammenhængskraften. Og jeg tror ikke, man kan finde et land, hvor sammenhængskraften var så stor, som da Frederik og Mary blev gift,« siger Mai Mercado.
Det vurderes, at udgifterne til det danske kongehus årligt udgør i omegnen af 500 millioner kroner.
