Forsøg med at belønne ansatte i amerikanske virksomheder for at holde op med at ryge har været en stor succes. TrygFonden står klar med penge til at afprøve metoden i Danmark, og eksperter bakker op om fremgangsmåden. Et skråplan, mener sundhedsministeren.
Kvit smøgerne og få en masse penge i hånden som belønning for præstationen.
Et tilbud om en kontant bonus for at lægge sin dårlige og sundhedsskadelige vane på hylden kan snart være på vej til at blive en realitet for danske rygere.
Læs også:
I USA har udsigten til en belønning på i nogle tilfælde helt op til 2.000 dollar – ca. 13.500 kr. – fået et stort antal ansatte i en række virksomheder til at holde op med at ryge og forblive røgfrie i en længere perioder
Læs også:
Det fremgår af flere videnskabelige undersøgelser, og resultaterne er så opsigtsvækkende, at den kontroversielle metode nu også kan være på vej til at blive introduceret herhjemme.
Tanken om pengepræmier for rygestop møder ganske vist voldsom modstand blandt danske politikere.
Men TrygFonden erklærer sig nu parat til at finansiere forsøg med forskellige modeller for pengepræmier, enten selv eller i samarbejde med andre private eller offentlige forskningsfonde. Og såvel forebyggelseseksperter som Kræftens Bekæmpelse opfordrer også til at få afprøvet metoden.
Læs også:
Rygning kapper tre år af middellevetiden
Analysechef i TrygFonden Merete Konnerup siger om forsøget med pengepræmier:
»Rygning er det suverænt største folkesundhedsproblem, som bidrager til at kappe tre år af vores middellevetid. Mange vil også virkeligt gerne holde op, men det er bare meget vanskeligt. Derfor må man gå ind med et åbent sind og se, hvad man kan gøre for at hjælpe folk. Her kan udsigten til en pengepræmie – og f.eks. et tilhørende løfte til familien om en luksusferie – måske være med til at drive folk det sidste skridt i den rigtige retning. Den metode vil vi meget gerne være med til at få undersøgt nærmere.«
I de amerikanske forsøg er medarbejdere i bl.a. et helseselskab og et stort multinationalt firma blevet betalt af flere omgange for, på frivillig basis, at deltage i og gennemføre rygestopkurser, ligesom de efterfølgende er blevet præmieret for fortsat at være røgfrie i seks til 12 måneder efter kurset.
Konkret er det bl.a. foregået ved, at deltagerne i et af tilfældene har fået 100 dollar for at fuldføre kurset. De har fået yderligere 250 dollar, hvis de fortsat er røgfri efter seks måneder, samt 400 dollar, hvis de stadig har holdt sig fra cigaretterne efter 12 måneder.
I projektet er indgået, at de er blevet testet for spor af nikotin i blodet.
I et andet forsøg indgik deltagerne i grupper af seks, hvor belønningen afhang af, hvor mange af dem det lykkedes at forblive røgfri.
Deltagerne blev undersøgt efter 14 dage, en måned, seks måneder og et år, og ved de første tre tjek fik man 100 dollar for hvert medlem af gruppen, som ikke røg, samt en bonus på 200 dollar efter seks måneder. Hvis alle holdt sig på måtten, løb belønningen dermed samlet op i 2.000 dollar.
Ifølge en undersøgelse, som er publiceret i New England Journal of Medicine, var 16 pct. af disse deltagere fortsat røgfri efter seks måneder, mens det kun gjaldt for seks procent i kontrolgruppen, hvor deltagerne blot havde fået almindelig rygestop-undervisning uden økonomiske incitamenter.
Pengepræmier skal ses som en investering
I Kræftens Bekæmpelse kalder projektchef Niels Them Kjær undersøgelsen grundig, interessant og »klart den mest overbevisende, jeg har set«. Også han mener, at det vil være helt oplagt at få undersøgt lignende metoder i en dansk sammenhæng.
»For nogen vil det måske være kontroversielt. Men udsigten til en økonomisk gevinst er i mange henseender en meget stærk drivkraft, og hvis danske forsøg kan bekræfte de gode amerikanske resultater, har jeg ingen problemer med metoden. Omkostningerne vil være små, i forhold til hvad det koster at behandle de sygdomme, der følger med rygning. I stedet for at se det som en udgift, skal man se det som en investering i en lykkeligere fremtid,« siger Niels Them Kjær.
Formanden for Vidensråd for Forebyggelse, Morten Grønbæk, er heller ikke i tvivl om, at pengepræmier kan være et relevant instrument at få ind i indsatsen mod rygning.
Han hæfter sig ved, at vi hidtil har gjort meget brug af »kæppen«, forbud, begrænsninger, afgifter, men at der også kan være fornuft i at supplere med »guleroden«.
»Med denne metode handler det mere om at belønne folk – »hold op med at ryge, og du får penge for det«. Selvfølgelig skal man være påpasselige med rekrutteringen til en sådan ordning. Den skal jo ikke udnyttes, så man melder sig, hvis man i forvejen er ved at kvitte cigaretterne. Men alt, hvad man kan gøre, som kan få folk til at holde op med at ryge, er godt, og metoden har min fulde opbakning,« siger han.
»Penge vil kunne få mig til at stoppe«
Foran en butiksrude i det indre København snor røgen sig fra Simon Wesths cigaret. Han tager et hiv, inhalerer og puster ud.
»13.500 kroner ...« siger den 26-årige studerende, tygger på tilbuddet og skodder smøgen.
»Det frister da, det er helt sikkert. Jeg tror godt, det ville kunne få mig til at stoppe. I hvert fald i en periode,« siger han.
Kommer tilbuddet, tager han gerne imod det. Men om effekten af den kontante pengepræmie vil vare ved, er han knap så sikker på.
»For at være helt ærlig så tror jeg, jeg ville begynde igen efter et stykke tid. Jeg har prøvet flere gange at stoppe, men er røget i cigaretterne igen. Det er mange penge, men jeg tvivler på, det er realistisk, at det får mig til at stoppe permanent,« siger Simon Westh, inden han trækker sidste sug ud af cigaretten.
Tilskud til nikotintyggegummi hjælper
De nye tanker om pengepræmier for rygestop kommer, samtidig med at et stort antal danske kommuner er begyndt at give storrygere op til 1.700 kr. til indkøb af hjælpemidler som f.eks. nikotin-tyggegummi og -plastre i forbindelse med deltagelse i offentlige rygestop-kurser.
Berlingske beskrev for nylig, hvordan den økonomiske støtte i bl.a. Københavns Kommune vurderes at have ført til en højere »succesrate« i forhold til deltagere, som ikke får finansieret deres rygestop-remedier.
Den økonomiske støtte til tyggegummi og plastre mødte dog også hård kritik blandt politikere og offentlige debattører, som mente, at det aldrig burde være en kommunal kerneopgave at betale for rygestopmidler.
For har man haft råd til at ryge, vil man nok også have råd til at købe de remedier, der skal til for at hjælpe én med at holde op med at ryge. Og hvor langt skal man i det hele taget gå?
Skal vi andre også til at betale for f.eks. slankemidler til overvægtige, lød argumenterne.
Overvejelserne om at gå et skridt videre og ligefrem give rygere en pengepræmie for at holde op er således også for hård og uspiselig kost selv for de politikere ude i kommunerne, som støtter økonomisk hjælp til indkøb af rygestop-midler.
Blandt sundhedsøkonomer er der ligeledes skepsis. Blandt andet kan man forudse en række tekniske udfordringer.
Hvordan håndterer man det f.eks., hvis rygerne starter pulseriet igen efter belønningen?
Den slags incitamenter har det også med at virke bedst på den korte bane, mens det er tvivlsomt, om de får folk til fastholde motivationen på længere sigt.
Heller ikke i Folketinget er der den store vilje til at tage pengemetoden i brug. Hverken Dansk Folkeparti eller Socialdemokraterne vil være med til at bruge offentlige skattekroner på en bonus til rygere for at stoppe.
Også den nye sundhedsminister, Sophie Løhde (V), afviser at gå den vej.
»Det er ikke billigt at ryge, så det er en kontant bonus i sig selv at holde op. Og jeg synes, det er et skråplan, hvis vi skal til at betale borgerne for at leve et sundt liv,« siger hun.
