Bo Jørgensen giver ikke meget for udtalelserne om, at der ikke findes fattige i Danmark. Selv lever han for 60 kroner om dagen
Bo Jørgensen er en af de danskere, der nu officielt betegnes som fattige. Og det glæder ham, for den ny fattigdomsgrænse kan bruges til at lukke munden på Joachim B. Olsen.
- Det er godt, at der er en fattigdomsgrænse, for det betyder, at Joachim B. Olsen ikke kan gå ud og sige, at der ikke findes fattige i Danmark. For udover kontanthjælpsmodtagerne har vi jo også alle dem, der går på gaderne og ikke får nogen ydelser. Fattigdom i Danmark findes, siger Bo Jørgensen.
Han har haft sin tur gennem hele systemet – fra vellønnet officer i forsvaret til gadehjemløs, herbergsbeboer, i kommunal bolig og nu i lejet bolig.
Bo Jørgensen bor uden for Kirke Hyllinge på Sjælland i et etværelses baghus på 47 kvadratmeter. Han bor alene og er ikke længere forsørger for sin 19-årige søn.
Kontanthjælp
Han er arbejdsløs og på kontanthjælp, og med de ca. 7.500 kroner, han i gennemsnit har fået ind på kontoen de seneste tre måneder, som inkluderer kontanthjælp plus et ekstra tillæg for vanskeligt stillede, samt pension fra forsvaret, hvor han var ansat i 19 år, falder han ind under den nyligt fastsatte fattigdomsgrænse, som fastslår, at en enlig dansker er fattig, hvis vedkommende har en indtægt under 103.200 kroner om året.
Bo Jørgensen har med sin indkomst på ca. 7.500 kroner om måneden, efter at have betalt sine månedlige faste udgifter, i gennemsnit 60 kr. om dagen at leve for.
- Om jeg er økonomisk fattig? I den grad! For jeg kan ikke deltage i fritidsaktiviteter eller gå en tur i biografen. Jeg har før været medlem af Mensa, hvor jeg var næstformand, og jeg kunne godt tænke mig at være med igen – men jeg har ikke råd til det. De lokale møder foregår endda i Roskilde, som er lige i nærheden, siger Bo Jørgensen.
Bo Jørgensen har en fortid som ansat i forsvaret og har desuden haft flere chefstillinger, men siden finanskrisen indtraf i 2008, er han med sine egne ord ’blevet kastet rundt i systemet’.
Vil gerne arbejde
- Man skal begynde at betragte os, som er faldet igennem det sociale sikkerhedsnet, som mennesker, der gerne vil tilbage i beskæftigelse. Blandt de arbejdsløse vil 90-95 pct. efter min vurdering gerne i arbejde og kæmper for det, og så er der måske fem pct., der ødelægger det hele for alle andre, siger Bo Jørgensen, der undrer sig over måden, ressourcerne er fordelt på hos kommunerne.
- Ydelserne og reglerne er gode nok, men hvorfor skal vi have op til ni sagsbehandlere per kontanthjælpsmodtager, spørger han.
At Bo Jørgensen betegnes som fattig, rammer ikke hans stolthed så slemt, som man kunne forestille sig. Han ser fremad og håber på, at han efter fem år som kontanthjælpsmodtager snart kan se enden på det. Men ét sted har fattigdommen dog ramt Bo Jørgensen. For da han i slutningen af maj skulle fra sit hjem i Kirke Hyllinge til Greve, hvor han skulle til samtale for at komme i jobprøve, var pengene sluppet op.
- Jeg var nødt til at bede min søn om at låne mig penge til turen til Greve. Det var sidst på måneden, og jeg havde ikke råd til at komme frem og tilbage. Det var pinligt, synes jeg, for det skal jo helst være den anden vej rundt – man vil jo gerne hjælpe sine børn i gang med voksenlivet, men han har i stedet måttet hjælpe mig, siger Bo Jørgensen.
Nemt at pege på de svage
Han kan godt leve med at blive kaldt fattig og har ikke noget imod det stempel, han nu går rundt med. Men han er træt af, når nogen siger, der ikke findes fattige i Danmark, og ikke mindst er han træt af at være syndebuk.
- Der er krise, og så prøver man på landsplan at pege nogle ud som syndebukke. Og det er så utrolig nemt at pege på de svagt stillede, for de er ikke meget for at slå igen. Men nu har jeg kæmpet i fem år, og jeg har ikke tænkt mig at give op.
Hvad mener du? Deltag i debatten under artiklen, eller på vores Facebook-side HER
