Flemming Bamse Jørgensen - et af dansk musiks store navne - døde nytårsnat af et hjertestop. Han blev 63 år.

Musikeren Flemming Bamse Duun Jørgensen er død nytårsnat af hjertestop - 63 år.

Flemming Bamse Jørgensen er bedst kendt som forsanger i musikgruppen Bamses Venner, som han dannede i 1973. Han lavede hit som "Vimmersvej" og op gennem 70'erne og 80'erne toppede gruppen med "Er du langsom i nat" og ikke mindst i 1978 med "I en lille båd der gynger".

I 1980 vandt gruppen det danske Melodi Grand Prix med sangen "Tænker altid på dig".

Det er Bamse selv, der har skrevet melodier og tekster ikke blot til bandet, men også til andre.

Flemming Bamse Jørgensen har haft flere filmroller, og han modtog i 1986 en Robert for årets mandlige birolle for sin medvirken i filmen "Ofelia kommer til byen".

Begravelsen er endnu ikke fastlagt, og efter ønske fra familien kommer den til at foregå i stilhed og kun med de nærmeste, der er tilknyttet familien.

/ritzau/