Lance Armstrong var også dopet i 2009 og 2010, hævder Travis Tygart.

Det amerikanske dopingagentur, USADA, er ikke overbevist, når Lance Armstrong forklarer, at han "lagde alle kort på bordet" i sit meget omtalte interview med Oprah Winfrey.

Lance Armstrong indrømmede brug af alskens dopingmedikamenter frem til sin sidste triumf i Tour de France i 2005, men da han senere gjorde comeback i 2009 og deltog igen i 2010, var han, ifølge ham selv, ren. I 2009 endte han sågar som samlet treer.
 
Den hopper chefen for USADA, der i første omgang fældede Lance Armstrong og fik ham udelukket fra al deltagelse i topsport, dog ikke på.

- Hans blodprøver fra 2009 og 2010 og ekspertvurderinger af ændringerne i hans blodværdier viser, at chancen er en til en million for, at ændringen i værdierne skyldtes noget andet en doping, siger Travis Tygart i programmet 60 Minutes ifølge aol.sportingnews.com.
   
USADA har fældet en lang række af Lance Armstrongs medryttere i en lang rapport om doping, og dopingorganisationen hævder yderligere at være i besiddelse af e-mails mellem dopinglægen Michele Ferrari - også fra 2009. 
 
Armstrong derimod påstår dog hårdnakket at have været i kontakt med Michele Ferrari.

Alt sammen løgn siger Travis Tygart, der mistænker Armstrong for fortsat at lyve, så han kan slippe for at blive restforfulgt for svindel.

- Han tog rigtig meget epo. Hvis man kigger på hans dopingprøver fra 1999, så var de flammende positive. Det er de højeste tal, vi nogensinde har set. Men nu har han erkendt, at de var positive, tilføjer Tygart.

60 Minutes bliver sendt søndag aften.