KOMMENTAR

FC Københavns tidligere sportsdirektør og nuværende bestyrelsesmedlem Niels-Christian Holmstrøm rejser omkring med et bonmot, der i al sin enkelthed både omfavner klubbens selvforståelse og omverdenens opfattelse af den:

»Vi er ikke nær så arrogante, som andre ville være i vores sted.«

FC Københavnsk selvironi med krog i en identitet, hvor arrogance ikke nødvendigvis er negativt, men et definerende træk for en præstationskultur, der opstår, når man også er nødt til at være bedre end de andre for ikke at blive til grin over sin egen selvtilfredshed.

Aktualiseret af Randers-assistent Thomas Thomasbergs modangreb på det, han opfattede som Mathias Zanka Jørgensen og Ståle Solbakkens nedladende tilsværtning af ham.

I en dansk kontekst kan FC København i år opretholde en vis troværdighed omkring sin arrogance, hvis man kan tale om noget sådant, fordi klubben ud over at være totalt dominerende i Superligaen og det eneste danske hold i et europæisk gruppespil også besidder en enorm politisk magt.

Men europæisk må FC København kæmpe for at blive hørt og er ret beset en ret ligegyldig spiller, når de største træffer deres beslutninger.

Da vi i BT tidligere på efteråret kunne fortælle, at FC København arbejder på at blive en del af en overnational liga, var det jo i virkeligheden fortællingen om en klub, der har set sig nødsaget til at reagere for ikke at blive kørt over af fodboldens allerstørste. Dem, der også kan tillade sig at reagere ude i Europa, hvor FC Københavns primære forretning og sportslige selvforståelse befinder sig, men hvor de stadig er afhængige af andres ringe formåen for at få relativ succes.

For nylig viste en opgørelse på websitet Sportingintelligence.com, at 15 af de 16 klubber med de højeste lønbudgetter enten ligger til at gå videre eller allerede er videre fra gruppespillet i Champions League. 15 af de 16 klubber med de mindste budgetter er på vej ud. Heriblandt FC København. Opgørelsen afslører, hvad vi godt vidste, men måske ikke altid forstår den fulde betydning af, nemlig at økonomisk velmagt eller mangel på samme er den med afstand vigtigste årsag til, at fodboldklubber vinder eller taber fodboldkampe.

Hvis FC København besejrer Club Brugge, og Leicester tager point fra FC Porto, er københavnerne videre trods det laveste af gruppens fire lønbudgetter. Det vil være vildt imponerende.

Lykkes det derimod ikke, vil konkurrenterne i Champions League stadig kunne sige, at de i FC Københavns sted ville have været langt mindre arrogante. Se, det spiller de også om. Æren og retten til at blive taget seriøst også når de største diskuterer fodboldens fremtid.