Stanislas Wawrinka leverede fremragende tennis på Roland Garros-anlægget i Paris, hvor han i finalen besejrede verdensetteren Novak Djokovic i en fantastisk kamp. Schweizeren har det dog noget sværere på det grønne græs og bør ikke uden videre køre henover dominikanske Victor Estrella.

Wawrinkas spil lider under, at boldenes opspring er markant anderledes på græs end på grus, hvilket også har været stærkt medvirkende til, at schweizeren rent faktisk er røget ud senest i anden runde fire gange siden 2010. Godt nok vandt Wawrinka sin førsterundekamp i tre sæt, men portugisiske Joao Souza, der bør være på niveau med Victor Estrella, tvang Wawrinka ud i tiebreak i tredjesæt og hang med til 5-6 i andet sæt før han blev brudt.

Victor Estrella bør også kunne holde med Wawrinka i store dele af dagens kamp. Dominikaneren slog flot Benjamin Becker i fire sæt i sin førsterundekamp, hvor Estrella servede aldeles glimrende og vandt over 80 procent af pointene de gange, hvor han satte sin førsteserv ind.

Sidste år tvang Estrella canadiske Milos Raonic ud i tre tætte tiebreaks, da han røg ud i første runde af US Open, og Wawrinka har trods alt været involveret i kampe med tiebreaks syv gange i 11 forsøg siden 2010. Derfor satser BT på, at minimum et af sættene i dagens kamp kommer til at indeholde 13 partier.

Stanislas Wawrinka - Victor Estrella, tiebreak i kampen? JA
Odds 2,37 ved Bet365
Spilstop onsdag d. 1/7 klokken 17:30
INDSATS: 200 KR.