Det er vanvittigt, at man kan gå lige ind i portvagten på Antvorskov kaserne uden at blive stoppet af en låst dør.

Det mener formanden for Hærens konstabel- og korporalforening Flemming Vinther Nielsen.

- Det er naturligvis ubehageligt for konstablerne at blive holdt op med skarpladte våben. Men på den anden side, er det jo folk, som vi skal kunne sende til Afghanistan om seks måneder, og der vil de måske komme ud for det, der er værre, siger Flemming Vinther Nielsen.

- Men jeg synes, det er mærkværdigt, at der ikke er en låst dør mellem portvagten og offentligheden. Det er ikke særlig hensigtsmæssigt at folk kan gå direkte ind i rummet, hvor portvagten sidder.

Der har været en del rationaliseringer og besparelser på sikkerhedsområdet på kasernerne og nogle af dem er måske fornuftige nok. Men ansvaret for sikkerheden er også flyttet til en decentral enhed, og det har betydet, at der er en vis usikkerhed om, hvor det egentlige ansvar ligger, siger Flemming Vinther Nielsen.

Vagten skåret ned fra fem til tre
Chefen for Gardehusarregimentet, oberst I.H. Sørensen oplyser til Berlingske Tidende, at vagten ved kasernen indenfor det seneste års tid er skåret ned fra fem til tre mand.

Tidligere sad to mand vagt ved indgangen til det såkaldte panserområde, hvor våbenkuppet blev begået. Men da der blev etableret elektronisk overvågning af området, som kunne passes af de tre øvrige vagter, blev vagten ved panserområdet nedlagt. Det skete efter ønske fra de operative chefer, der hidtil havde været nødt til at afsætte nogle af deres folk til vagttjenesten med tilhørende fridage før og efter nattevagterne, oplyser obersten.