Danskerne skal stemme om en ny tronfølgerlov næste år

DEBAT: Hvordan forholder du dig til den planlagte ændring af tronfølgerloven?

Det bliver nu op til alle danskere at afgøre, om ligestillingen skal indføres i den danske tronfølger-lov.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen afslørede mandag middag, at en ny tronfølger-lov er ét af de lovforslag, som regeringen vil fremlægge i den kommende folketings-samling.

Den lov kan kun ændres, hvis folket vil, og det skal afgøres ved en folkeafstemning den 7. Juni 2009, sammen med valget til Europa-parlamentet.

Ligestillings-debatten blev rigtig aktuel i kongehuset, da Kronprinsesse Mary ventede Prins Christian. I tronfølgerloven hedder det i paragraf 2, at ved en konges død overgår tronen til hans søn eller datter,”således at søn går forud for datter”.