16-årige Hamza bin Laden vil 'ødelægge Danmark'.

På tre års-dagen for selvmords-angrebet i London, der kostede 52 mennesker livet, truede terror-netværket Al Qaeda England, USA, Frankrig og Danmark med nye terror-aktioner.

Og manden - eller drengen - bag truslerne er Osama bin Ladens søn, 16-årige Hamza bin Laden. Trods sin unge alder kaldes han »terrorens kronprins«, og terrorekesperter mener han er Osama bin Ladens arvtager på længere sigt.

»Intensiver udslettelsen af England, USA, Frankrig og Danmark,« siger Hamza Bin Laden blandt andet i en video på en hjemmeside, der tilhører ekstremister med forbindelse til al Qaeda-netværket.

Truslen, der bliver læst af Hamza bin Laden som en del af et digt, bliver ledsaget af billeder af Hamza bin Ladens far, Osama bin Laden. Oplæsningen af digtet bliver introduceret således:

»Nu bringer vi Jer et digt af Sheik Hamza bin Laden, må gud beskytte ham.«

Hamza bin Laden er den yngste af Osama bin Ladens 18 sønner, og han menes at gemme sig ved grænsen mellem Saudi-Arabien og Pakistan. På video-båndet siger Hamza bin Laden videre:

»Åh Gud, beløn krigerne der slår til mod vantro og forræddere. Åh Gud, led de unge fra den Islamiske nation og lad dem hjælpe til med krigernes planer. Gud, vær glad for dem, der vil Jihad (hellig krig, red.), og gør dem som ser på og vil fange dem, blinde.«

Selv om Hamza bin Laden kun er 16 år, skal truslerne tages dybt alvorligt, mener terror-eksperter.

»På trods af sin unge alder, regnes han som Osama bin Ladens arvtager,« siger den engelske terror-ekspert Chris Dobson. Og forfatter og ekspert i internet-terror Neil Doyle påpeger at de op til og på tre-årsdagens for terror-bomberne i London har været markant flere trusler på nettet fra islamistsiek ekstremister.

»Og disse trusler vil medvirke til at hælde benzin på bålet,« siger Neil Doyle.