I toppen af artiklen kan du se, hvordan Tagensvej i København så ud efter et skybrud tilbage i 2015.

Tirsdag eftermiddag advarer DMI om risiko for skybrud og voldsomt vejr flere steder i landet.

Store dele af Jylland kan muligvis se frem til en ordentligt omgang regn i løbet af tirsdag eftermiddag og aften. Ifølge DMI er der nemlig risiko for, at der lokalt kan falde mellem 15 og 25 mm regn på 30 min samt risiko for kraftig torden i følgende byer:

»Det er altid vanskeligt med de skybrud,« indleder vagthavende meteorolog hos DMI Lars Henriksen og fortsætter:

»Vi har hele dagen haft et vågent øje til det område. Prognoserne har haft tendens til at danne nogle byger sidst på eftermiddagen, og nu er de kommet, og når vi ser på vores radar, så ser det ret heftigt ud. Det bevæger sig ikke meget, så bygerne kan nå at kaste en pæn slat vand af sig,« siger han.

Varslen, der gælder fra klokken 15.50 og frem til klokken 20.00, omfatter Djursland, Odder, Århus NV (Kronjylland), Silkeborg, Aarhus, Himmerland, Storaalborg, Jammerbugt, Horsens, Skanderborg, Viborg og Brønderslev.

Der er i første omgang ikke risiko for at det spreder sig til resten af landet.