Har du dårlig samvittighed over ubalancen på kaloriekontoen, når du sætter tænderne i en Big Mac, så læs bare videre. Det kunne nemlig være meget værre.

Burgerkæden McDonald's har nemlig lige overgået sig selv med hensyn til at producere usund mad i store portioner. På det japanske marked indførte den amerikanske fastfoodkæde fredag nemlig 'retten' Mega Potato (på dansk Mega Kartoffel, red.).

Det noget spændende navn dækker over noget så simpelt som den hidtil største portion pomfritter, som McDonald's endnu har lavet. 

klam burger1

Den 350 gram store portion indeholder 1142 kalorier. Til sammenligning skal en voksen kvinde have omkring 2000 kalorier om dagen, skriver hjemmesiden japandailypress.com

Med de mange kalorier er mega-bakken med pomfritter også mere end dobbelt så fedende som en alm. stor bakke pomfritter fra burgerkæden, der normalt indeholder 460 kalorier, mens en Big Mac-burger holder sig omkring 500 kalorier.

Lanceringen af den gigantiske pomfrit-portion kommer ellers efter, at burgerkæden de seneste år flere steder har udviklet mindre portioner, ligesom burgerkæden også har fået et større udvalg i retter, der er knap så kalorieholdige - som f.eks. salater.

Den vilde kaloriebombe koster forresten omkring 30 kroner og er foreløbig til salg i en begrænset periode.

denne video kan du se, hvor stor en Mega Potato er.