YEMEN: Under demonstrationer i Yemens hovedstad Sanaa blev to mennesker mandag aften dræbt under sammenstød mellem separatister og islamister. Det oplyser embedsmænd til BBC.

Demonstrationerne markerede oprøret i 2011, der førte til fordrivelsen af præsident Ali Abdullah Saleh, og tusindvis af mennesker marcherede mandag fredeligt i hovedstaden.

I november 2011 overgav præsident Saleh magten til sin stedfortræder, som siden har lovet at udarbejde en ny forfatning under dialog med befolkningen.

Abdrabbuh Mansour Hadi vandt præsidentvalget sidste år, hvilket markerede Salehs endelige exit - han var landets længst regerende leder i nyere tid.

På trods af præsident Salehs fald, er Yemen fortsat plaget af politisk uro, herunder sammenstød mellem sikkerhedsstyrker og militante islamister.

BNB