Fra amerikansk side har der ikke været tvivl. USA støtter ikke, at Ukraine angriber Rusland bag frontlinjen.
Det er dog ikke den samme linje, som vi har herhjemme i Danmark. Det slår Lars Løkke Rasmussen fast over for B.T. Dermed erklærer udenrigsministeren sig uenig med USA.
USA har 'aldrig støttet eller hjulpet med ukrainske angreb udenfor dets territorium'.
Det var ordene i Paris 2. april fra den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken.
I marts kunne avisen Financial Times beskrive, at USA har advaret Ukraine mod at angribe russiske olieraffinaderier, da man både frygtede en stigende oliepris på verdensplan og det russiske modsvar.
De amerikanske bekymringer kommer i forbindelse med, at Ukraine siden starten af 2024 har indledt en strategi, hvor de ved hjælp af droner har angrebet olieraffinaderier over store dele af det vestlige Rusland.
Strategien har umiddelbart vist sig at være effektiv fra ukrainsk side, da det anslås, at man har formået at stække op mod ti procent af den russiske olieproduktion.
Men selvom de fra amerikansk side er imod ukrainske angreb på russisk jord, så ser man helt anderledes på det fra dansk side.
Det slår udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) fast i et interview med B.T.
Er det noget, Danmark støtter, at Ukraine angriber russisk jord?
»Ja, det er jo en naturlig del af en forsvarskamp. Ukraine er blevet angrebet. Russerne invaderede Ukraines territorium. Og hvis man lavede en grundregel, der hed, at Ukraine kun må forholde sig til allerede besat territorium, så vil de ikke have en chance for at vinde den her forsvarskamp,« siger Lars Løkke Rasmussen.
»For de (Ukraine, red.) er jo nødt til at komme bag forsyningslinjerne,« uddyber Lars Løkke Rasmussen.
Netop Ukraines strategi med at ramme den russiske olieproduktion skal ifølge danske eksperter ses som et smart skridt i det, der efterhånden har udviklet sig til en nedslidningskrig.
For hvis Ukraine over længere tid formår at stække den russiske produktion af olie og gas, så vil det formentlig både kunne mærkes på den russiske pengepung og på frontlinjen i Ukraine.
»Det er gået op for ukrainerne, at de bliver nødt til at ramme den russiske økonomi og den russiske krigsøkonomi. Og udover olie- og gasindustrien er de også begyndt at gå efter russisk våbenindustri. Det er et forsøg på at nedslide Rusland,« har studielektor ved Forsvarsakademiet Claus Mathiesen tidligere sagt til B.T. om den ukrainske strategi.
Hans kollega hos DIIS Ruslandekspert Flemming Splidsboel var enig i den udlægning.
»Det er oplagt at forsøge at svække Ruslands økonomi og krigsindsats på den måde ved at angribe olieraffinaderier. Og så er det spektakulært at se på,« sagde han tidligere.
»Som mine kollegaer, der beskæftiger sig mere med krig, ofte påpeger, så handler krig om logistik, og her er adgang til energiressourcer afgørende. Og det her er en måde at få Rusland til at forbløde langsomt,« uddybede han.
For Lars Løkke Rasmussen handler det også om, at Ukraine skal have lov til at gøre det samme mod Rusland, som Rusland har gjort og gør mod Ukraine.
Siden den fulde invasion blev indledt i februar 2022, har Rusland igen og igen angrebet ukrainsk infrastruktur.
»Det er jo et spejlbillede på det, som russerne gør aggressivt, hvor man går efter elinstallationer og andet. Også i den del af Ukraine, som ikke er besat, for at kunne ramme Ukraines mulighed for at kunne fastholde et offensivt modangreb,« siger Lars Løkke Rasmussen.
