Benhård valgkamp: »Deporter alle arbejdsløse udlændinge«
De franske præsidentkandidater forsøger at overgå hinanden i nultolerance overfor migranter. Og det kan blive hårdere endnu, frygter man i Marseille.
På en plads midt i byen er der marked. Det kunne næsten lige så godt være et marked i Nordafrika. Det vrimler med små handlende med frugt, kager, tæpper og alt mulig andet.
Her er meget få indfødte franskmænd, men til gengæld tusindvis af tilflyttere fra det nordlige Afrika.
Midt i mylderet falder B.T.s udsendte i snak med en grønthandler. Han hedder Mohammed, men vil ikke sige sit efternavn. Han vil heller ikke have, at jeg fotograferer hans lille stand.
»Jeg er bange for at blive deporteret. Der er en helt anderledes og mere aggressiv stemning, end der var for bare nogle år siden,« siger Mohammed og tilbyder mig en appelsin.
Han siger, at han har boet i Marseille i mere end ti år, og at der er rigtig mange her, der ikke er registreret i systemet. Selv kan han lige klare til dagen og vejen, men så heller ikke mere.
Marseille er en af Europas mest multietniske byer, og samtidig hjemsted for nogle af Frankrigs fattigste.
Tonen i valgkampen, når det gælder de fremmede, er benhård og endnu hårdere end vanligt. Og den franske tv-kommentator og antiislamist, Éric Zemmour fører an.
»Deportér alle migranter, som er uden arbejde i seks måneder,« lyder et punkt i hans valgprogram.
»Skab et ministerium for remigration, som står for deportationer,« lyder et andet.
Éric Zemmour kræver også, at navnet Mohammed bliver forbudt, og siger, at islam ikke er kompatibelt med vestligt demokrati.
Selvom vinden er gået noget ud af Éric Zemmours sejl, så ligger han stadig til ti procent af stemmerne. Der er mange i Frankrig, der er enige – hvis ikke med ham, så med Marine Le Pen, som har kunnet lægge sig i ly af hans ildspyende kampagnebudskaber.
Marine Le Pen ligger nu næsten lige med præsident Emmanuel Macron, for få måneder siden var hun håbløst bagefter. Politisk har hun nyt stor gavn af, at Éric Zemmour trods alt er endnu mere rabiat. Det har gjort hende mere stueren blandt mange franskmænd.
Præsident Macron advarede forleden om, at hun kan vinde valget.
»Truslen fra ekstremisterne er større end nogensinde. I skal ikke tro på kommentatorerne og meningsmålingerne, der siger, at hun ikke kan vinde. Husk, hvad der skete med Brexit og mange andre valg,« sagde Macron ved sit eneste vælgermøde til dato i Paris.
Indtil videre har Marine Le Pen holdt sig nogenlunde i skindet, når det gælder de fremmede i Frankrig, men tonen i valgkampen vurderes til at være den mest højreorienterede til dato i en fransk valgkamp.
I Marseilles, der virker slidt, og hvor fodboldhooligans i nat sloges uden for B.T.s udsendtes hotel, er det fattigdommen, der optager sindene.
Hos en ngo ved navn sms/Trinquet, der prøver at hjælpe de socialt udsattes børn til en ordentlig skolegang, møder B.T. Jeremy Renke. Han studerer til lærer, og han prøver at forklare, hvorfor Frankrigs næststørste by har så mange sociale problemer.
»Vi er lidt den glemte storby. Der er ikke nogen, der reelt har gjort meget for Marseille i mange årtier,«
B.T. spørger, om fattigdommen også skyldes de mange migranter?
»Ikke primært, det handler om ulighed og mangel på investering i de fattige,« svarer han, men bliver så afbrudt af en anden ansat, der siger, at det i høj grad handler om de fremmede.
Utilfredsheden med status quo er tydelig at spore, ligegyldigt hvem man taler med. Det er ikke nødvendigvis godt nyt for Emmanuel Macron, der denne gang ikke kommer som et frisk vindpust, men af franskmændene i høj grad ses som en del af problemet.
Selvom Jeremy Renke forsøger at overbevise B.T.s udsendte om, at socialisten Jean-Luc Mélenchon vil overraske alle og snuppe andenpladsen foran Marine Le Pen, så er der lagt op til en drabelig dyst mellem Macron og Le Pen.
Sidste gang slog han hende klart, men meget har ændret sig i Frankrig siden da. Tonen, når det gælder de fremmede, kan kun blive hårdere. Det bliver ikke nødvendigvis en køn slutspurt.
