Niels Pedersen

To vogne stødte lørdag den 14. juli sammen i den gamle rutsjebane på Bakken nord for København. Nu viser Dansk Teknologisk Instituts undersøgelser af uheldet, at der var tale om en menneskelig fejl.

»Resultatet af Dansk Teknologisk Instituts undersøgelser er, at uheldet skyldtes en menneskelig fejl. Vi uddanner vores personale grundigt og har en række procedurer for, hvordan driften operativt skal køre på Rutschebanen. At der lige præcis her sker en fejl, som forårsager et sammenstød er særdeles uheldigt og meget beklageligt, og vi er lettede over, at ingen kom alvorligt til skade,« siger Bakkens administrerende direktør, Nils-Erik Winther i en pressemeddelelse.

Det var omkring klokken 20 lørdag aften, at to vogne i den gamle rutsjebane stødte sammen. I alt 27 personer var i de to vogntog, der var impliceret i ulykken, men heldigvis kom ingen alvorligt til skade. En enkelt person måtte på skadestuen. Vedkommende er dog kommet hjem igen.
22-årige Emma Skovgaard Jørgensen sad i et af de to vognsæt, der var involveret i ulykken i lørdags. Hun har fortalt til B.T., at vognsættet bag dem 'kom med fuld fart', da det ramte deres vognsæt. Hun og de 26 andre passagerer i vognsættene blev hjulpet ned på jorden af Bakkens medarbejdere, men Emma Skovgaard Jørgensen synes ikke, forlystelsensparkens håndtering af ulykken var særlig professionel.

»Da vi kom ned, sagde ham, der normalt står og lukker sikkerhedsbøjlerne ned, bare 'Jeg håber, at I får en god aften på Bakken alligevel.' Det var bare det! Jeg synes godt, at Bakken kunne have informeret os om, hvad der var sket, og måske bare have undskyldt og taget bedre hånd om situationen. Jeg kunne i hvert fald se, at nogle af dem, der havde siddet foran os, var meget chokerede,« siger Emma Skovgaard Jørgensen.

Bakkens direktør, Nils-Erik Winther har overfor B.T. erkendt, at den dramatiske situation skulle have været håndteret bedre.

»Første prioritet var at få gelejdet folk sikkert ned fra vogntogene. Der var fire mand til det, og de skulle op og ned nogle gange for at få alle ned. Samtidig var vores samaritter oppe på rutsjebanen og tilse en mand, der havde pådraget sig nakkesmerter. Men jeg kan godt se, at der er brug for, at vi skal have evalueret, hvad vi kan gøre bedre,« sagde han.

I pressemeddelelsen oplyser Bakken, at de vil forbedre videoovervågningen af rutsjebanen for at sikre, at lignende fejl og uheld ikke kan opstå i fremtiden.

»Det, der ikke må ske, er sket, og vi skal sikre os, at det ikke kan ske igen. En af de løsninger, vi arbejder på, er at få flere kameraer op, så der i operatørrummet vil være fuldt overblik over hele banen og alle vogntog på ethvert givent tidspunkt,« siger Nils-Erik Winther.

Gøgl og folkeliv på Dyrehavsbakken. Her er den populære rutsjebane i træ fra 1932.
Gøgl og folkeliv på Dyrehavsbakken. Her er den populære rutsjebane i træ fra 1932. Foto: Erik Gleie
Vis mere


Rutsjebanen åbnede den 6. maj 1932 og var på det tidspunkt Europas største og kostede 250.000 kr.

Den er 852 meter lang med højeste punkt på 22 meter. På den hurtigste strækning er farten 75 km/t. Turen varer gennemsnitlig 2 minutter og 30 sekunder. De gamle og udslidte vogne blev udskiftet i 2010 med nye vogntog.

Rutsjebanen har været oppe at køre igen siden onsdag den 18. juli.