Simone Bergstrøm har efterhånden oplevet det et hav af gange.
Det kan have været en kort relation. En lang relation. En fysisk relation. Eller bare en aftale om at skulle mødes til en kop kaffe.
Men så sker det:
Forsvindingsnummeret. Ud af det blå stopper samtalen, digitale spor slettes og den enten korte eller lange relation er – åbenbart – slut.
Fænomenet kendes også som ghosting, og 25-årige Simone har efterhånden i sit datingliv stødt så meget på det, at hun har brug for at komme med et opråb.
Men lad os først skrue tiden et par måneder tilbage.
Her var Simone en tur i det københavnske natteliv, hvor hun faldt i snak med en mand i baren.
Samtalen varede flere timer, og kemien sad så meget i skabet, at de to tilføjede hinanden på diverse sociale medier, før de gik hver fra sit.
Hjemme i Simones seng fortsatte en skriftlig samtale på telefonen, og her gjorde manden klart, at han gerne ville invitere hende ud om mandagen.
Men da mandag morgen gjorde sin ankomst, og Simone ikke havde hørt fra manden i 24 timer, sendte hun ham en ny besked:
»Hva – skulle vi finde ud af noget i dag?«.
Radiotavsheden fortsatte, og så fattede den 25-årige studerende mistanke.
En mistanke, der blev bekræftet, da hun tog et kig på Instagram og Snapchat, hvor de to havde tilføjet hinanden to dage forinden.
Simone var blevet ghostet. Manden havde 'slettet' hende på de to platforme.
»Jeg blev egentligt ikke ked af det, fordi vi jo havde en meget kort relation, men jeg tænkte, at det var virkelig åndssvagt. Hvorfor kan man ikke bare skrive en besked, hvor man gør klart, at man ikke er interesseret,« spørger Simone og fortsætter:
»Jeg synes, det er virkelig respektløst, og at det er en forfærdelig tendens. En tendens, som jeg har oplevet rigtig, rigtig mange.«
B.T. vil gerne sætte fokus på ghosting. Har du en oplevelse, der kan bidrage til det fokus? Så vil B.T. gerne tale med dig. Skriv en mail på sebj@bt.dk.
Det var denne oplevelse, der fik bægeret til at flyde over, og frustrationen blev til et læserbrev i Politiken.
Et læserbrev, hvor Simone har ét, altoverskyggende budskab.
»Jeg ville virkelig ønske, at den her tendens kunne blive ændret. Det er så let at kommunikere i dag, så jeg synes, vi skylder hinanden at være ordentlige overfor hinanden. Og det er ordentligt at forklare et andet menneske, at man ikke er interesseret i stedet for at ignorere vedkommende,« siger Simone Bergstrøm og fortsætter:
»Jeg har før hørt, at argumentet er, at de ikke vil såre en, men problemet er jo, at man bliver endnu mere såret, når vedkommende bare forsvinder.«
Psykolog Heidi Sahlgreen har skrevet bogen Digital Kærlighed på Nettet, og hun fortæller, at der bestemt er tale om en tendens.
»Altså – ghosting har jo altid fundet sted, og før i tiden ringede man bare ikke tilbage eller tog ikke telefonen. Men der er ingen tvivl om, at det ikke var på det her niveau,« siger Heidi Sahlgreen og uddyber:
»Jeg har været privatpraktiserende psykolog i 20 år, og det er meget tydeligt for mig, at det er noget, man nærmest kan kalde et fænomen nu. Jeg ser det meget ofte, og jeg vil også sige, at jeg ser det som en tendens, at det oftere er mænd end kvinder, der ghoster.«
Heidi Sahlgreen vil gå så langt som at kalde ghosting for en dehumanisering, når det eksempelvis sker efter en længerevarende relation.
Og dér mærker hun også i sit virke, hvad det kan betyde for en person.
»Det er klart, at det har en mindre betydning, hvis man bliver ghostet efter én aften i byen. Men hvis man har mødtes flere gange eller måske endda har et forhold, så er det voldsomt, og så bliver man meget usikker. Man spørger sig selv: Var det min skyld? Det kan sagtens tendere psykisk vold,« siger psykologen.
Vi mangler dog her på falderebet ét sidste spørgsmål til Simone:
Har hun aldrig selv ghostet?
Her falder svaret prompte.
»Aldrig. Jeg går meget op i det, og derfor sætter jeg selv en ære i at være ærlig, hvis jeg vil ende en relation. Det gjorde jeg faktisk så sent som tidligere i dag,« siger hun og husker et sjovt eksempel:
»Der var faktisk engang en, der skrev til mig, at det havde været en hyggelig aften, men at han ikke følte kemien, og at han var ked af, at han var så direkte. Og jeg var bare sådan. 'Undskyld!? Du skal da ikke undskylde. Du gør da netop det rigtige'.«
