Dansk Sprognævn rydder op i kønnede ord i den nye version af Retskrivningsordbogen.
Der står, for eksempel, ikke længere kun »bestyrelsesformand«, men også »bestyrelsesforkvinde«.
Men det er noget fis, siger tidligere formand – ikke forkvinde, understreger hun – Pia Kjærsgaard for Dansk Folkeparti.
De har altid gjort en dyd ud af at flage med Dannebrog, forsværge engelske gloser og servere god, gammeldags dansk mad til valgfester. Og forrest gennem alt det har partimoderen stået.
»Det er jo fuldstændig grotesk,« siger Pia Kjærsgaard.
Den køber Pia Kjærsgaard ikke
Dansk Sprognævn, der laver ordbogen, har gennemgået alle ord, der slutter på -mand eller -kvinde, for at undersøge, om de skal gøres neutrale eller have en kvindelig eller mandlig pendant.
Seniorforsker i Dansk Sprognævn Margrethe Heidemann Andersen pointerede for få dage siden, at Retskrivningsordbogen ikke er blevet woke, men følger med den kønspolitiske agenda, hvorfor den nye version har fokus på ligestilling og kønsneutralitet.
Men den køber Pia Kjærsgaard ikke.
»Jeg synes på den ene side, at det er latterligt, og på den anden side, at de gør tingene mere og mere besværlige. Jeg har været formand for Dansk Folkeparti og formand for Folketinget, og jeg ville aldrig nogensinde sige noget andet – hverken forperson eller forkvinde.«
»Der er jo ingen, der tænker på mig som en mand, fordi jeg var formand,« siger hun.
Hun frygter, at det hele bliver mere besværligt med ændringerne. Og »woke«, som hun også kalder det.
»Hvad skal man nu sige? Kvinde? Mand? Person? Det er så grotesk efterhånden.«
Pia Kjærsgaard holder det danske sprog meget kært. For hende betyder det »utrolig meget« både kulturelt og socialt, og hun og hendes parti kæmper for at fastholde det. Og de nye ændringer i Retskrivningsordbogen lægger sig som del af en tendens, de er trætte af.
»Vi bliver så triste. Vi bliver bare så same-same alle sammen,« siger hun og bruger en af de engelske gloser, hun også er træt af, før hun selv bemærket det og hurtigt finder et dansk ord i stedet.
'Identitetspolitikkens lumre navn'
Seniorforsker hos Dansk Sprognævn, Margrethe Heidemann Andersen, sagde forleden til DR, at Dansk Sprognævn altså ikke er blevet woke, da det handler om sprogets udvikling.
»Jeg synes, den kommende udgave følger den udvikling, der er i sproget, fordi vi kan dokumentere det videnskabeligt. Vi sætter jo ikke ord ind, som vi ikke har belæg for. Dét ville være woke at gøre,« sagde seniorforskeren til DR.
Pia Kjærsgaard, folk er jo selv begyndt at bruge de her ord. Skal Dansk Sprognævn ikke tilpasse sig det?
»Nej!« udbryder hun, før spørgsmålet er stillet færdigt.
»Selvfølgelig er der noget, der bliver tilpasset, men det her er kunstigt og lavet i identitetspolitikkens lumre navn. De laver en kunstig nutid, og det er jeg imod. 'Vi er det samme alle sammen' – nej, vi er ej.«
De fjerner jo ikke ord eller begrænser dit sprog …«
»Jo, de begrænser mig. Jeg ville aldrig nogensinde sætte kvinde bag på et eller andet af de ord, de nævner her. Aldrig! Jeg vil stadig sige, for eksempel, afholdsmand.«
Men det må du jo også gerne stadig?
»Jeg tror bare, de gør det, for at der skal ses skævt til en, hvis man bliver ved med at fastholde ordene, som de er. Det vil jeg simpelthen ikke finde mig i,« siger Pia Kjærsgaard.
Kan du ikke bare trække på skuldrene, når 'dine' ord stadig er godkendt?
»Nej. Vi trækker på skuldrene over for alt for meget i samfundet. Det hele bliver ligegyldigt. Vi tilvænner os en kunstig verden, og den vil jeg til enhver tid gå imod.«
