Italien har indført 'red zones' med politibevogtning. Frankrig fraråder kindkys. Verdens største vinmesse bliver aflyst i Tyskland.
Men også i Danmark er den værktøjskasse, som skal bekæmpe smittespredning af Covid-19, taget frem. Og første værktøj er taget i brug:
Inddæmningsstrategien.
»Det er den mest effektive strategi på nuværende tidspunkt,« siger Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, på et pressemøde mandag formiddag, efter fjerde tilfælde af Covid-19 i Danmark blev konstateret søndag aften.
Strategien handler kort og godt om, at man hurtigt identificerer smittede personer og foretager et effektivt opsporingsarbejde på de personer, som har været i kontakt med smittede.
Det kræver naturligvis, at folk tager ansvaret på sig og følger myndighedernes anvisninger i forhold til, hvornår de skal ringe til egen læge eller vagtlæge.
Men det kræver også ressourcer. Især hvis antallet af smittede stiger markant. Selve isolationen af smittede og folk, som man mistænker at være smittet, vil ifølge direktøren være til at håndtere.
»Men den der nærmest dør til dør-kontaktopsporing, som Styrelsen for Patientsikkerhed varetager (når en person er smittet, red.), kan blive udfordrende, hvis vi står med f.eks. 100 eller 200 smittede,« siger Søren Brostrøm.
Direktøren taler om de dybdegående interview, hvor man sammen med den smittede kortlægger enhver færden og kontakter alle de personer, som vedkommende har været i kontakt med.
Lige nu er 286 personer i 14 dages karantæne i Danmark, fordi de har haft kontakt til en af de 20 smittede.
Stiger antallet af smittede markant, vil sundhedsmyndighederne derfor trække et nyt redskab op af værktøjskassen, som politikerne så kan vælge at tage i brug.
Søren Brostrøms bud er, at hvis antallet af smittede ryger op på 100-200, og man ikke længere kan se smittekæden for sig, så er vi der, hvor 'inddæmningsfasen skal afløses af en ny fase'.
»Det er vi også forberedt på,« siger han.
Og det er lige nu det, man ser ske i andre EU-lande, som f.eks. Frankrig og Tyskland, hvor antallet af smittede i løbet af weekenden er nået langt over 100.
Derfor har man i de pågældende lande taget yderligere foranstaltninger i brug, så smittespredningen i landet mindskes.
Ellersom det blev pointeret på et pressemøde med EU-kommissærerne mandag eftermiddag, så tager alle lande de foranstaltninger i brug, som giver mening i forhold til smittespredningen i det pågældende land.
Fordi alle EU-lande ikke er lige hårdt ramt, er foranstaltningerne også forskellige.
»Vi er ikke der endnu, hvor vi fra de danske sundhedsmyndigheders side anbefaler eksempelvis sådan noget som forbud mod store forsamlinger,« siger Søren Brostrøm og fortsætter: »Men det er bestemt noget, der er i vores værktøjskasse, og som er lige til at tage op.«
Han nævner, at det f.eks. også kan være, at man opfordrer folk til ikke at have tæt kontakt, at man åbner for en mulighed for at arbejde hjemmefra, eller at nogle virksomheder pga. smitte ligefrem kan blive tvunget til at lukke helt i en periode.
Søren Brostrøm nævner også den mulighed, som man har set i andre lande, hvor folks ferier er blevet forlænget.
»Der er ingen tvivl om, at noget af det, man har gjort i Kina, har været ekstremt effektivt,« siger Søren Brostrøm.
Men det er samtidig nogle beslutninger, som vil have store effekter på det danske samfund og kan blive kritiske både i forhold til økonomien og vigtige samfundsfunktioner.
Søren Brostrøm peger på, hvordan vi allerede har set en stor medievirksomhed, TV2, og et stort sygehus, Aarhus Universitetshospital, blive ramt af corona.
Det er indtil videre gået i de pågældende to tilfælde, men hvis der nu lige pludselig f.eks. er tale om to landsdækkende medier, som må lukke ned, vurderer Søren Brostrøm, at det vil gå ud over muligheden for at kommunikere til danskerne.
Screening i lufthavne er til gengæld et redskab, som Søren Brostrøm afviser bliver taget i brug i Danmark. Det ser man ellers lige nu i bl.a. Milanos Lufthavn, hvor alle ankomne får målt temperatur.
»Vi har solid dokumentation for, at det ikke virker at screene folk, når de rejser ind i landet,« siger han.
Det kan netop have den modsatte effekt, fordi folk måske bliver mindre opmærksomme, hvis de senere udvikler symptomer.
Søren Brostrøm slår fast, at sundhedsmyndighederne har ansvar for at hive de nødvendige redskaber fra værktøjskassen frem. Hvilke redskaber der så skal tages i brug, er op til politikerne.
