59-årige Tina Olsen kan fylde mange sider ud, når hun skal skrive sit helbreds-cv.
Der er ryggen, som lægerne ikke tør operere, og som gør hende til en kronisk smertepatient. Og så er der angsten og depressionen, som den 59-årige kvinde har fået som ufrivillige ledsagere i sit liv.
Cocktailen af de fysiske og psykiske skavanker har gjort det mere eller mindre umuligt for Tina Olsen at varetage et normalt arbejde.
Altså indtil Stinne Simonsen og hendes virksomhed Social Craft kom ind i Tina Olsens liv.
I den socialøkonomiske virksomhed består de ansatte nemlig kun af fleksjobbere, der ellers befinder sig så langt fra arbejdsmarkedet, som man forestille sig.
Man tager simpelthen udgangspunkt i det enkelte menneske og forsøger at skabe et job, der kan varetages på trods vedkommendes psykiske og/eller fysiske helbred.
Og her har man så fundet en løsning til Tina Olsen, der har fået sig en arbejdstelefon og hjemmefra står for at varetage alle Social Crafts sygemeldinger.
»Det har reddet mig. Jeg er begyndt at hilse på folk på gaden, fordi jeg igen tror, at de gerne vil hilse på mig. Jeg er vokset personligt, og tanken om at jeg igen skal være ledig? Så vil min verden krakelere,« siger Tina Olsen til B.T.
Men den tanke er ganske realistisk og kan være konsekvensen af en strid om overenskomst.
Fagforbundet 3F har nemlig varslet konflikt fra 7. marts i jagten på, at Social Craft skal have deres medarbejdere på overenskomst.
Og der er tale om en god håndfuld overenskomster. Social Craft har nemlig ansat fleksjobbere i alt fra tjener- til lagerfaget, og 3F kræver altså, at de forskellige faggrupper skal tilknyttes de forskellige overenskomster på området.
Lige nu giver Stinne Simonsen sine ansatte 140 kroner i timen. Fremover vil hun skulle aflønne 190 kroner i timen. Og så kommer der pension oveni.
På den anden side står Stinne Simonsen og gør klart, at hun må dreje nøglen om, hvis det bliver tilfældet.
»Det kan ikke lade sig gøre, og vores lønsystem kan ikke honorere det. Vi tager en masse hensyn og bruger ekstra penge, som andre virksomheder ikke gør,« siger hun og uddyber:
»Vi har ansat en social leder, der eksempelvis kan hente en medarbejder, som på grund af sin angst ikke kan komme ud af døren. Eller som kan tage med den ansatte til et møde i familieafdelingen.«
Stinne Simonsen nævner også et eksempel, hvor hun skulle sende tre af sine medarbejdere ud for at løse en opgave hos en kunde.
Kunden betaler Social Craft for transport, men fordi de her tre ansatte alle lider af angst, skulle de transporteres i tre forskellige biler. Det er en udgift, som Social Craft selv dækker.
»Prøv at hør: Vores ledere får 160 i timen. Vi forsøger på ingen måde at snyde vores ansatte. Jeg forsøger faktisk bare at hjælpe nogen mennesker, der har det rigtig svært. Vi skaber jobs for folk, der i årevis har kæmpet for at komme ind på arbejdsmarkedet. Nogen har endda givet op, før vi har fundet noget til dem,« siger Stinne Simonsen.
Og noget tyder også på, at det ikke er et ønske fra majoriteten af medarbejderne, at 3F skulle indblandes.
Ja, faktisk har 3F overfor Berlingske oplyst, at der ud af Social Crafts cirka 100 fleksjobbere har været en »tre til fire personer«, der har udtrykt utilfredshed over manglende overenskomst.
Modsat står flere medarbejdere frem i en pressemeddelelse, som Social Craft i sidste uge udsendte.
Her gør de alle klart, at de ikke ønsker 3F's indblanding, og at Social Craft har reddet dem og deres tilværelse.
Men for 3F er det et principielt spørgsmål.
Vi har talt med en af medarbejderne hos Social Craft, der fortæller, at hendes hverdag vil krakelere, hvis konflikten vil betyde, at virksomheden lukker. Hvad tænker du om det?
»Det er jeg da i et omfang berørt af, men jeg synes også, at når de her mennesker skal på arbejdsmarkedet, så skal de have de rigtige forhold,« siger Britan Tollak Nielsen, der er formand i 3F Horsens & Omegn.
De rigtige forhold? Altså ud fra jeres vurdering? De er jo ekstremt glade for at være hos Social Craft.
»Nej, de rigtige ud fra en lovmæssigt synspunkt. De overholder ikke lovgivningen.«
.
