29. juli 1981. Dagen, hvor prins Charles fik sin prinsesse Diana. Hele verden fulgte med, da de for rullende afgav deres løfter. Alt åndede fryd og gammen.

Men ifølge prinsesse Dianas ven Penny Thornton var det langt fra virkeligheden. Kort forinden havde prins Charles nemlig sagt noget, der fik prinsesse Diana til at overveje at aflyse kærlighedsfesten.

Det fortæller Penny Thornton i ITV-dokumentaren 'The Diana Interview: Revenge Of A Princess'.

»En af de mest chokerende ting, Diana fortalte mig, var, at natten før sit bryllup med Charles havde han fortalt hende, at han ikke elskede hende.«

Diana Spencer var blot 20 år gammel, da hun i 1981 blev gift med prins Charles.
Diana Spencer var blot 20 år gammel, da hun i 1981 blev gift med prins Charles. Foto: -
Vis mere

»Jeg tror, Charles ikke ønskede at gå ind til brylluppet under falske forudsætninger. Han ønskede at være ærlig, og det var ødelæggende for hende,« fortæller hun i dokumentaren.

Prinsesse Diana begyndte at se astrologen Penny Thornton i 1986. De to udviklede med årene et venskab, hvor prinsessen fortalte åbent om sit forhold til den britiske prins.

Og én af de ting, hun satte ord på, var altså de følelser og tanker, der fór igennem hendes krop kort før det storslåede bryllup.

»Hun havde ikke lyst til at gennemføre brylluppet. Hun overvejede ikke at dukke op,« fortæller Penny Thornton.

Forholdet mellem prins Charles og prinsesse Diana havde i mange år været dårligt forud for det kontroversielle interview, der rystede hele Storbritannien.
Forholdet mellem prins Charles og prinsesse Diana havde i mange år været dårligt forud for det kontroversielle interview, der rystede hele Storbritannien. Foto: JOHNNY EGGITT
Vis mere

Historiebøgerne beretter, at hun gennemførte. Hun sagde sit »ja« og blev en del af det britiske kongehus. Men ægteskabet blev aldrig en succes.

Noget, prinsesse Diana selv satte ord på i et ofte omtalt interview med BBC, hvori hun blandt andet beskrev, hvordan både hun og prinsen begge havde affærer før deres skilsmisse.

Særligt prins Charles' forhold til – hans dengang ekskæreste – Camilla Parker-Bowles var med til at sende ægteskabet ud over klippekanten.

»Der var tre mennesker i ægteskabet, så det var lidt proppet,« sagde hun blandt andet.

Parret blev skilt i 1996 under stort postyr i medierne – noget, som prinsessens interview med BBC kun bidrog til.

Dronning Elizabeths ældste søn fandt som bekendt herefter sammen med Camilla Parker-Bowles, som han blev gift med i 2005. Og prinsesse Diana bekræftede sit forhold til James Hewitt.

I 1997 sluttede eventyret om folkets prinsesse, da hun omkom i en bilulykke i den franske hovedstad Paris.

Selv om det er over to årtier siden, er fortællingen om prinsesse Diana stadig én, der kan fortælles igen og igen og trække overskrifter.

Prinsesse Diana fotograferet under det berømte interview med BBC i november 1995.
Prinsesse Diana fotograferet under det berømte interview med BBC i november 1995.
Vis mere

Således har 'The Diana Interview: Revenge Of A Princess' da også trukket overskrifter verden over, da det i dokumentaren bliver hævdet, at prinsesse Diana blev afpresset til at medvirke i det føromtalte BBC-interview.

Journalisten bag interviewet, Martin Bashir, skulle have brugt ufine metoder og forfalskede kontoudtog til at narre prinsessen til at indgå i interviewet.

Længe nægtede BBC, at der skulle være noget at udsætte på interviewet, men i forbindelse med den nye dokumentar, har det britiske medie undskyldt.

»Det var forkert dengang at påstå, at de konstruerede dokumenter var ægte, og det er forkert nu. BBC undskylder nu for dette med glæde,« lød det for nylig i en udtalelse fra en talsperson hos BBC, som understregede, at noget tilsvarende aldrig vil kunne finde sted i dag.