Forbrugere kan godt tage det roligt, selvom kød og mælk muligvis bliver dyrere.
Sådan lyder meldingen fra forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Sydbank.
»Jeg ved godt, at der nok er nogle, der bliver sure nu, men hvis der er forbrugere, der mener, de her afgifter er for meget, kan de godt tørre øjnene,« siger Ann Lehmann.
Hun forklarer, at der bestemt er grund til at være presset over priser på dagligvarer generelt. Priserne er steget med 17 procent på to år, sammenlignet med de generelle priser, som kun er steget med ti procent.
Det er dog ikke afgifterne, der – hvis de bliver indført – kommer til at vælte budgetter.
I den nye rapport, som er lavet af det såkaldte Svarer-udvalg, er der tre modeller for afgifter.
»Man kan lave regnestykket på mange måder. Det, jeg har lavet, tager udgangspunkt i en dansk gennemsnitshusholdning fra Danmarks Statistik, og i den dyreste version, er omkostningerne øget med 40 kroner om måneden,« siger Ann Lehmann Erichsen.
Det er penge, hun mener, danskerne med enkle greb kan hente andre steder.
»Man skal huske på, at de her afgifter har et mål. Det er meningen med afgiften, at vi kan slippe for den,« siger forbrugerøkonomen og uddyber:
»Det gør man simpelthen ved at fylde kurven med de andre varer, der er i supermarkedet, som ikke har afgifter. Mel, grøntsager, fisk og alt muligt andet.«
Men kan de her ekstra udgifter kommer jo oveni, at folk i forvejen er pressede af dagligvarepriserne?
»Som jeg sagde, så er det jo virkelige voldsomme stigninger, der har været på dagligvarer. Det er bare ikke de her afgifter, der kommer til at vælte noget. Mit regnestykke er et, hvor der er taget rigtig mange dyre ting med ind i eksemplet, så det kan også ende en del billigere,« siger Ann Lehman og uddyber:
»Det er altså ikke de her afgifter, hvis de bliver indført, der bliver afgørende.«
I Danmark har vi været fodslæbende, hvad angår at mindske vores forbrug af kød, påpeger eksperten videre.
»På Københavns Universitet har man lavet en undersøgelse, som viste, at 63 procent af danskerne ikke har reduceret deres kødforbrug, og det placerer os på en delt sidste plads i den undersøgelse,« siger Lehmann.
Derudover fortæller hun, at hun har læst i Landbrugsavisen, at danskerne i en årrække over 13 år har sænket forbruget med en halv procent årligt, hvilket er meget mindre end eksempelvis et naboland som Tyskland.
»Det er jo forbrugerens rolle i det her. Det, man kan gøre, er at købe de varer, der ikke er afgifter på. Det er det, man kan hjælpe med,« siger forbrugerøkonomen.
