Danmark er ligesom Sverige langtfra godt nok forberedt på worst case-scenariet – en krig – mener dansk ekspert.
Han er bekymret over, at regeringen tilsyneladende har skrinlagt planer om at styrke kriseberedskabet og forberede Danmark på det værste.
Når det pludselig er blevet højaktuelt, så skyldes det, at det på den anden side af Øresund har vakt opsigt, at forsvarschefen er gået på SVT og i klare vendinger har fortalt svenskerne, at de skal forberede sig på krig.
»Hvis det, der sker i Ukraine i dag, sker her i morgen, hvor godt er jeg så forberedt?«
Det er det spørgsmål, som forsvarschef Michael Bydén mener, at hver enkelt svensker bør stille sig selv.
Og direkte adspurgt, om man skal forstå, at der kan blive krig i Sverige, svarer Michael Bydén kortfattet:
»Ja.«
Men én ting er Sverige, en anden er Danmark. Og herhjemme er vi heller ikke tilstrækkeligt forberedt på den mulighed, at der udbryder en form for krig.
Det er den kontante melding fra major og analytiker hos Center for Militære Studier på Københavns Universitet, Alexander Høgsberg Tetzlaff, over for B.T.
Han har tidligere beskæftiget sig med den danske sikkerhedspolitik og deltaget i den offentlige debat om samme.
»Der er ikke så meget, den enkelte borger kan gøre for at forberede sig. Men som samfund er vi sårbare,« siger Alexander Høgsberg Tetzlaff.
Han pointerer indledningsvist, at det ikke er sandsynligt, at Rusland kommer til at sende tropper til Danmark i en form for invasion.
Eller sender missiler mod København, som vi har set, at de har gjort det i Ukraine.
Danskerne kommer nok heller ikke til at mangle mad. Truslen er en helt anden.
»Rusland vil i givet fald forsøge at ødelægge sammenhængskraften i det danske samfund via en hybridkrig. Det handler blandt andet om desinformation og fake news, og at vi ikke må miste den vigtige tillid til samfundet,« siger Alexander Høgsberg Tetzlaff.
Han peger på, at angreb mod Danmark med langt større sandsynlighed vil ske i form af cyberangreb, som har til formål at ødelægge kritisk infrastruktur som eksempelvis strømforsyningen eller danskernes mulighed for at betale elektronisk.
Og Alexander Høgsberg Tetzlaff er derfor ikke på nogen måde i chok over Michael Bydéns udmelding i Sverige.
»Det er fornuftigt, at Sverige forsøger at forberede befolkningen på en ny sikkerhedspolitisk situation, hvor truslen fra Rusland er større, men man skal ikke overdrive den reelle trussel,« siger han.
»Man skal finde en balance mellem at oplyse og robustgøre danskerne og samfundet og så at skabe unødig frygt eller panik«.
»Det er usandsynligt, at Rusland angriber et andet naboland, for de har rigeligt at se til i Ukraine. Men truslen fra hybride angreb mod Danmark er både reel og høj,« vurderer Alexander Høgsberg Tetzlaff.
Han har tidligere efterspurgt, at Danmark får større fokus på vores samfundssikkerhed – fra øverste politiske side.
Og han konstaterer, at Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen i regeringsgrundlaget på side 49 udtrykker et konkret fælles ønske om oprettelsen af et nyt ministerium for national sikkerhed, som blandt andet skal have ansvar for 'rigets sikkerhed'.
Men han tvivler på, at der er reel vilje til at gennemføre planerne.
»Det ville blot kræve et møde på 20 minutter mellem de tre partiledere på Marienborg,« siger Alexander Høgsberg Tetzlaff.
»Der er behov for, at Danmark gentænker måden, vi organiserer os på og imødegår sikkerhedstrusler. Særligt de hybride trusler kan vi blive langt bedre til at håndtere på samfundsplan.«
»Hybride trusler kan ikke løses af den enkelte borger, men kræver kollektive løsninger, og myndighederne skal påtage sig en større rolle,« understreger Alexander Høgsberg Tetzlaff.
B.T. arbejder på en kommentar fra de danske myndigheder.
