Da en kunstner satte ild til Biblen i bedste sendetid i 1997 blev han politianmeldt, men aldrig tiltalt.
Afbrændingen er ét af eksemplerne på, at danskerne lige nu er udsat for en decideret »misinformationskampagne« fra regeringen.
Det mener Jacob Mchangama, direktør i Tænketanken Justitia og mangeårig forkæmper for ytringsfrihed.
»Vi bliver groft manipuleret og direkte løjet til fra højeste sted,« skriver han på det sociale medie X.
Det er blandt andet faldet ham for brystet, at Mette Frederiksen i et interview med Weekendavisen siger, at hun ikke anser det »som en begrænsning af ytringsfriheden, at du ikke kan brænde andres bøger«.
Det har givet anledning til en diskussion om, hvorvidt bogafbrændinger er en ytring eller ej, og her er Mchangama ikke i tvivl.
»Vi har jo haft sager i Danmark, hvor Biblen blev brændt, og hvor Rigsadvokaten afviste at rejse tiltale. Så det er jo helt klart, at en koranafbrænding er en ytring.«
Kunstneren bag afbrændingen var Søren Mosegaard, der flere gange kritiserede kristendommen.
Han stod blandt andet bag 'Antikrist-partiet' og kunst med teksten 'Kill Jesus'.
I 1997 brændte han biblen i TV-Avisen, men slap altså for tiltale:
»Rigsadvokaten lægger vægt på den kunstneriske kontekst, men siger også, at han lægger vægt på, at ytringsfriheden har vide rammer i Danmark,« påpeger Jacob Mchangama.
Lader Holland og Norge i stikken
Ifølge ham er det blot en del af »en række eksempler på, at regeringen har snydt på vægten i forhold til argumenterne.«
Herunder at Danmark og Sverige »står isoleret,« som Mette Frederiksen har udtalt.
»Man har kraftigt oversolgt det her argument med, at Danmark og Sverige står alene og isoleret,« siger direktøren, der peger på Norge og Holland som eksempler:
»Danmark, Sverige, Norge og Holland er menneskerettighedernes superliga, og det er så lande, hvor det er tilladt at skænde koranen og hellige bøger. Så hvis Danmark og Sverige pludselig giver op, så isolerer man faktisk Norge og Holland. Og jeg synes ikke, vi har noget at skamme os over i det selskab.«
I Holland rev højrenationalist Edwin Wagensveld i januar en koran i stykker foran det hollandske parlament, hvor han sammenlignede bogen med Adolf Hitlers ’Mein Kampf’.
Også her frafaldt myndighederne en sigtelse, oplyser Mchangama, og henviser til et dokument fra myndighederne, hollænderen selv har offentliggjort:
»Her var argumentationen, at det at skænde koranen var et angreb på Islam, men ikke mod muslimer, og derfor var det beskyttet under hollandsk ret,« siger Jacob Mchangama.
B.T. har efterfølgende kontaktet de hollandske myndigheder, der bekræfter brevets autenticitet, samt at det ikke er en kriminel handling af brænde Koranen i Holland.
Anklagemyndigheden oplyser dog også, at Edwin Wagensweld fortsat er tiltalt for en såkaldt gruppefornærmelse på grund af sine udtalelser under aktionen.
I et faktaark om andre landes regler har Udenrigsministeriet derudover oplyst, at det i flere store byer har lokal lovgivning om at antænde ild, der er blevet brugt til at gribe ind mod koranafbrændinger.
Lige sket i Norge
I Norge er der en mulighed for at forhindre afbrændinger af hensyn til den offentlige orden og sikkerhed.
Men det adskiller sig ikke fra Danmark, mener Mchangama, da Paludan også flere gange har fået forbud mod at afbrænde koranen på bestemte lokationer.
»Så også i Norge tillader man koranafbrændinger. Der var en for nylig, og det er noget, man juridisk set har beskyttet længe.«
Den højreekstreme gruppe SIAN afbrændte koranen flere gange i 2019 og senest lørdag den 29. juli foran Stortinget i Olso.
SIAN har også flere gange fået afslag på at afbrænde koranen, men altså af hensyn til eksistensen af en konkret sikkerhedstrussel, og ikke et forbud mod afbrændinger.
I starten af august afviste den norske regering af forbyde koranafbrændinger af hensyn til ytringsfriheden:
Minister: Det handler om omfanget
B.T. har sendt kritikken til Statsministeriet, der har henvist til Justitsministeriet.
Her svarer minister Peter Hummelgaard i et skriftligt svar:
»Bogafbrændinger har for mig ingen værdi som ytring. Når man brænder bøger af, mener jeg, at der er tale om ren forhånelse og had.«
Til kritikken af argumentet om, at Danmark og Sverige risikerer isolation, peger ministeren på selve antallet af koranafbrændinger:
»Andre lande ser ikke koranafbrændinger i det omfang, vi ser i Danmark og Sverige. Vi arbejder derfor på et indgreb, der så præcist som muligt kan gribe ind over for de meningsløse forhånelser, vi har set den seneste tid, som kan have væsentlige negative konsekvenser for Danmark, herunder sikkerhedsmæssigt.«
