Det kommende valg kan vende op og ned på alting og gøre det svært for en ny regering at holde sig ved magten.
2015 er valgår, og mon ikke spændingen snart udløses om, hvornår de fire millioner danskere skal til stemmeurnerne?
De færreste iagttagere tror i hvert fald på, at statsministeren venter til august, selv om grundloven teknisk set giver hende mulighed for at blive siddende helt frem til 15. september.
Folketingsvalget bliver et brag. Et rigtigt skæbnevalg med én vinder og flere tabere. Nedtællingen til valget har længe præget stemningen på Christiansborg. Bliver det fire år mere med statsminister Helle Thorning-Schmidts SR-regering, eller vender Lars Løkke Rasmussen tilbage i spidsen for en Venstre-regering? Meget står på spil for dem begge, da taberen næppe får flere chancer og sandsynligvis må forlade politik.
For fire politikere i anden række bliver det kommende valg også en ganske særlig styrkeprøve. Søren Pape Poulsen, Kristian Thulesen Dahl, Pia Olsen Dyhr og Morten Østergaard skal ud i deres første valgkamp som formænd.
Dyr fejl gentages ikke
Pia Olsen Dyhr (SF) gravede efter bruddet med regeringen i februar helt ned til rødderne og genrejste sit parti. I april var SF pludselig større end Enhedslisten. Pia Olsen Dyhr har på imponerende vis stabiliseret SF. Skilsmissen fra populære unge politikere som Astrid Krag og Ida Auken forløb uden ballade i egne rækker. Pia Olsen Dyhr har gode chancer for at få et fornuftigt valg. Hvis rød blok taber valget, skal hun dog kæmpe hårdt for at holde fast i sin egen profil. Socialdemokraterne kan blive en farlig konkurrent. Vinder rød blok valget, skal man ikke sætte sine sparepenge på, at SF går i regering igen. Den fejl gentager Olsen Dyhr ikke lige med det samme.
Frisk bud: Pia Olsen Dyhr tilbyder S, at de to partier skal indlede et strategisk samarbejde med henblik på sammenlægning i løbet af valgperioden.
En chance til
Borgmester Søren Pape Poulsen (K) fra Viborg blev i sommer håndplukket af en lille gruppe ledende konservative for at skaffe partiet ny fremgang. Det fik partifællen Per Stig Møller, som tydeligvis ikke var taget i ed, til spontant at udbryde, at udpegningen af Pape var ’et sats’. Samme holdning har vælgerne tilsyneladende også indtaget. Indtil videre har man ikke set meget til Pape-effekten. Den ny konservative formand er ikke medlem af Folketinget. I erkendelse af, at træerne ikke vokser ind i himlen, har han forsigtigt sat sig et mål om at skaffe partiet fremgang. Næste skridt, at blive regeringsparti igen, kommer kun på tale, hvis partiet får flere end otte-ti mandater. Det forudsætter naturligvis, at Pape bliver valgt i Vestjyllands Storkreds. I 2011 gav storkredsen ikke valg til K. Klarer Pape den første forhindring – at blive valgt – vil De Konservative stille sig tilfreds med en moderat fremgang og give Pape en ekstra chance.
Frisk bud: Borgere og godtfolk i Viborg kvitterer for Papes flotte afskedsfest med et tak for mad og stemmer ham i Folketinget.
Hård prøve
Som ny radikal frontfigur kommer Morten Østergaard på en hård prøve. Han skal profilere sig selv og sørge for et fornuftigt valg til De Radikale uden at være illoyal overfor Thorning. Og mister han regeringsmagten, skal han hurtigt ryste skuffelsen af sig og rette fokus mod 2019. De Radikale befinder sig ikke godt i rollen som oppositionsparti, og helt umuligt bliver det, hvis partiet heller ikke kan indtage rollen som tunge på vægtskålen. Morten Østergaard kan sagtens tåle at tabe regeringsmagten, hvis han stadig kan bringe sine radikale mandater i spil og lave politik hen over midten. 2015 bliver et spændende år for ham, men ikke et skæbneår. Med navne som Østergaard, Sofie Carsten Nielsen, Martin Lidegaard, unge Helveg og Manu Sareen har partiet en opstilling, der kan holde i mange år.
Frisk bud: Østergaard bliver finansminister i en ny Thorning-regering, hvor R også får halvdelen af ministerposterne mod en tredjedel nu.
Samuelsen på vej frem
Under de rette omstændigheder agter Anders Samuelsen at sige ja til at indtræde i en Løkke-regering, hvis blå blok vinder valget. Betingelsen er, at Løkke danner en flertalsregering med alle fire borgerlige partier. Da det imidlertid ikke forekommer særlig sandsynligt, vil man nok få Liberal Alliance at se i rollen som støtteparti med licens til at presse Løkke i mere liberal retning. Anders Samuelsen rider på tidsånden og ser ud til at få et flot valg. Sidste gang lykkedes det lige akkurat ikke at blive tungen på vægtskålen. I 2015 ser hans odds bedre ud, og Samuelsen kan blive en faktor i dansk politik, man må begynde at tage alvorligt.
Frisk bud: Anders Samuelsen får de afgørende mandater i et blåt flertal og bruger dem til at vælte Løkke på kravet om afskaffelse af topskatten.
Årets brag
Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt har indledt nedtællingen til årets helt store politiske brag i 2015. Tv-kanalerne vil gøre valget til et præsidentvalg mellem de to. Samtidig vil vælgernes dom blive ekstra hård for den tabende part. Løkke tabte valget i 2011 og kan ikke tåle et nyt nederlag. Sker det, træder han tilbage som formand for Venstre. Thorning kommer under et stærkt pres for at gøre det samme, hvis hun mister statsministerposten. Med så meget på spil for dem begge, er valgkampen på forhånd dømt til at blive hård.
Vælgernes dom rækker også langt videre end til at bestemme regeringens farve. Først når valget er overstået, er det muligt at sige noget om, hvordan det kommende dagpengesystem bliver indrettet. Det skal Folketinget tage stilling til i efteråret, når dagpengekommissionen kommer med sine anbefalinger. Skal Danmark tilslutte sig EU’s bankunion, og på hvilke betingelser skal vi ophæve det tyve år gamle forbehold mod at deltage i EU’s politi- og retssamarbejde? Det bliver vi også klogere på efter valget.
Frisk bud: Danmark får svenske tilstande. Løkke genvinder regeringsmagten, men bliver væltet igen efter 90 dage på grund af dyb uenighed i blå blok. Og så må danskerne til stemmeurnerne igen.
Frygt for at blive gidsel
Kristian Thulesen Dahl (DF) er nok den eneste politiker i landet, der læser meningsmålingerne med glæde. Efter at han tog over fra Pia Kjærs
gaard, taler man i partiet om hendes 12 pct. og hans otte pct. Det giver 20 pct. og den mest forudsigelige valgsejr til noget parti i mange, mange år. Thulesen Dahls succes er så stor, at han bestandigt forsøger at tale den ned. Hvis muligheden skulle opstå, er han ikke udelt begejstret for at blive minister. Sporene fra SF’s nedsmeltning skræmmer, og han ved, at DF slet ikke er parat til at klare omstillingen fra ansvarsløst oppositionsparti til ansvarsfuldt regeringsparti. Han vil ikke være gidsel i en Løkke-regering og risikere at blive slidt ned. Når det er sagt, tegner 2015 til at blive et fantastisk år for Kristian Thulesen Dahl. Han kan få pladen fuld, hvis succesen da ikke stiger ham til hovedet.
Frisk bud: Dansk Folkeparti bliver så stort, at Kristian Thulesen Dahl får et landsbytosse-problem.
Roteres Johanne ud?
Hvis valget kommer efter Enhedslistens planlagte årsmøde i begyndelsen af juni, får Johanne Schmidt-Nielsen (EL) ikke lov at opstille igen. Det skyldes, at Enhedslisten har en såkaldt rotationsregel, der forhindrer at man kan sidde på Borgen længere end syv år ad gangen. Johanne Schmidt-Nielsen blev valgt i 2007. Princippet er dog ikke helligt. Hun må gerne tage fire år mere i Folketinget, hvis valget kommer før årsmødet. Også selv om det betyder, at hun sidder i 11-12 år.
Enhedslisten har besluttet at flytte sit årsmøde i 2015 fra bededagsferien i maj til grundlovsweekenden i begyndelsen af juni. Det betyder, at partiets stemmesluger er med igen, næsten uanset hvilket realistisk valgtidspunkt Thorning måtte beslutte sig for i første halvdel af 2015. Johanne Schmidt-Nielsen er således kun ude, hvis Thorning venter med valget til efter sommerferien.
Frisk bud: Johanne Schmidt-Nielsen vil uddanne sig til flygtninge-advokat og forlader politik.
