Velkommen til B.T.'s morgen-orientering. Her giver vi dig et overblik over, hvilke nyheder der er tikket ind fra ind- og udland, mens du har sovet.

Trumps tidligere advokat sender præsidenten i stormvejr

Donald Trumps tidligere advokat Michael Cohen leverede tirsdag en række opsigtsvækkende udtalelser fra vidneskranken. Cohen fortalte således, at Trump har beordret ham til at begå en forbrydelse. Det skete, få timer efter, at Trumps tidligere kampagnechef, Paul Manafort, blev dømt for skattesvindel.
Læs mere her

Michael Cohen forlader tirsdag retten i New York. Mike Segar/Reuters
Michael Cohen forlader tirsdag retten i New York. Mike Segar/Reuters
Vis mere

USA-analytiker: Cohen-sag er en af de værste i Trumps tid

Ifølge USA-analytiker Søren Dal Rasmussen markerede tirsdag et nyt lavpunkt for Donald Trumps tid i Det Hvide Hus. Juridisk er Cohen-sagen en af de tre værste - hvis ikke den værste - i Donald Trumps embedsperiode, vurderer analytikeren.
Læs mere her

MeToo-frontkvinde nægter sig skyldig i anklager om overgreb

Den italienske skuespiller og MeToo-frontkvinde Asia Argento afviser at have begået et seksuelt overgreb mod en mindreårig teenager i 2013. Hun kalder anklagerne for en del af 'en langvarig hetz' mod hende.
Læs mere her

Asia Argento er en af MeToo-bevægelsens frontkvinder. Hun har blandt andet gjort sig bemærket i en opsigtsvækkende tale ved Cannes-festivalen, hvor hun fortalte, at hun var blevet voldtaget af Harvey Weinstein. Stephane Mahe/arkiv/Reuters
Asia Argento er en af MeToo-bevægelsens frontkvinder. Hun har blandt andet gjort sig bemærket i en opsigtsvækkende tale ved Cannes-festivalen, hvor hun fortalte, at hun var blevet voldtaget af Harvey Weinstein. Stephane Mahe/arkiv/Reuters
Vis mere

Facebook og Twitter går til angreb mod iransk propaganda

Facebook og Twitter har natten til onsdag dansk tid fjernet hundredvis af brugere fra de sociale medier, som har udvist 'upålidelig adfærd' - størstedelen af dem med relationer til Iran.
Læs mere her

Fem aktivister risikerer dødsstraf i Saudi-Arabien

Saudi-Arabiens offentlige anklager går efter at få fem menneskerettighedsaktivister, der i øjeblikket afventer at komme for retten, idømt dødsstraf. Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch kalder det for uhørt.
Læs mere her

Human Rights Watchs direktør i Mellemøsten, Sarah Leah Whitson, langer ud efter Saudi-Arabien. Yasser Al-Zayyat/Ritzau Scanpix
Human Rights Watchs direktør i Mellemøsten, Sarah Leah Whitson, langer ud efter Saudi-Arabien. Yasser Al-Zayyat/Ritzau Scanpix
Vis mere

Voldsomt jordskælv ryster Venezuela

Et kraftigt jordskælv rystede tirsdag den nordøstlige del af Venezuela, og bygninger er blevet evakueret i landets hovedstad, Caracas. Jordskælvet blev målt til 7,3.
Læs mere her

Indbyggerne i Venezuelas hovedstad, Caracas, søgte i sikkerhed på åbne pladser, da et voldsomt jordskælv sendte rystelser gennem området. Federico Parra/Ritzau Scanpix
Indbyggerne i Venezuelas hovedstad, Caracas, søgte i sikkerhed på åbne pladser, da et voldsomt jordskælv sendte rystelser gennem området. Federico Parra/Ritzau Scanpix
Vis mere

Avisernes forsider


Berlingske

Rigsrevisionen vil tage forbehold for hele Skats regnskab på statsbudgettet, erfarer Berlingske. Statsrevisorerne lægger samtidig op til en massiv kritik af Skat. Det sker, efter at Skattestyrelsen har offentliggjort Skats seneste regnskab, der indeholder store usikkerheder om milliardbeløb.
Læs merre her

B.T.

Forældrene til to 14-årige retter skarp kritik mod politiet og dets manglende indsats i en lejlighed på Østerbro, hvor en 14-årig dreng døde, og en 14-årig pige endte i koma. Moren til drengen forstår ikke, at politiet kunne overse to børn, der havde desperat brug for hjælp.
Læs mere her

Den 14-årige dreng døde natten til søndag 11. marts 2018 i en lejlighed på Østerbro i København. Foto: privat
Den 14-årige dreng døde natten til søndag 11. marts 2018 i en lejlighed på Østerbro i København. Foto: privat
Vis mere

Børsen

Hver 10. virksomhed siger nej til ordrer, fordi de mangler arbejdskraft, viser en analyse fra Dansk Industri. Analysen understreger, at der er et reelt problem, siger DI-direktør Karsten Dybvad.
Læs mere her

Ekstra Bladet

DSB's øverste ledelse har i flere år holdt bonusfest. Af statsbanernes seneste årsrapport fremgår det, at den øverste ledelse 'har en resultatlønsaftale, som kan honoreres med op til 25 procent af den faste løn'.

Information

Selv om FN's Børnekomité kritiserer de danske udlændingemyndigheder for ikke at have taget tilstrækkeligt hensyn til barnets tarv i en sag om risiko for omskæring af mindreårig somalisk pige, afviser Flygtningenævnet kritikken og fastholder sin hidtidige praksis.
Læs mere her

Jyllands-Posten

Folkepensionsalderen bliver forhøjet for at sikre fortsat finansiering af velfærdssamfundet, men politikerne kan skrue ned for tempoet uden at sætte dansk økonomi over styr, lyder det fra de økonomiske vismænd.
Læs mere her

Kristeligt Dagblad

Flere hundrede unge i udsatte boligområder er kommet i gang med fritidsjob og uddannelse. Og et fritidsjob kan være et af de mest effektfulde integrationstiltag, viser ny undersøgelse af den boligsociale indsats i 89 belastede boligområder.
Læs mere her

Politiken

Mette Frederiksen vil have landbruget til at reducere udslippet af drivhusgasser ved hjælp af jordreform. Venstre er positiv, men efterlyser en mere konkret plan fra S-formanden.
Læs mere her