En stor grisestald er brudt i brand flere steder og skaber risiko for, at de 600 grise brænder inde.

»Der er ikke fare for, at branden spreder sig, men det står nok skidt til med de grise,« siger Morten Bang Rasmussen, vagtchef hos Østjyllands Politi.

Der er tale om en stor grisestald i den østjyske by Mørke, hvor omkring 600 grise har til huse.

Søndag aften melder Østjyllands Politi igen ud om ildebranden, som endte med at dræbe alle grisene.

Enkelte blev aflivet på stedet, men størstedelen er døde af røgen i stalden. De skal derfor slagtes i morgen, skriver Østjyllands Politi på Twitter.

Brandvæsenet er i gang med slukningsarbejdet og melder, at de har styr på ilden.

Det er ikke sikkert, at stalden vil brænde helt ned, men der er kraftig røgudvikling på stedet, fortæller vagtchefen.