Den 51-årige politimand Ole Mygind blev i aftes fundet dræbt sammen med sin 35-årige kæreste i hans hus på Fuglehavevej 33 i Ballerup. Det dræbte par blev fundet af den 35-årige kvindes ægtefælle. En 31-årig ægtefælle, den nu dræbte kvinde lå i skilsmisseforhandlinger med, efter hun havde fundet sammen med politimanden.

  • Naboen: Der var aldrig ballade

    ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den dræbte kvindes mand oplyste i aftes til politiet, at han tog ud på politimandens adresse, fordi hun ikke var mødt op på deres tidligere fælles adresse i Rødovre for at hente deres børn, som de havde aftalt.

    Han kørte til Ballerup, og da han trådte indenfor i huset, mødte der ham et frygteligt syn. Begge lå døde i samme lokale i huset, skudt.

    Politiet i Gladsaxe oplyste i aftes, at det var politimandens tjenestepistol, der var brugt til drabene. Og deres hovedtese var, at politimanden havde skudt sin nye kæreste og derefter begået selvmord. Alt på gerningsstedet pegede i den retning. Alligevel afhørte politiet kvindens ægtefælle til langt ud på natten for at kunne udelukke, at der var tale om et jalousidrab, begået af ham.

    Vicekriminalinspektør Ole Andreasen fra Gladsaxe politi:

    »Det er en tjenestepistol, der er brugt til at skyde med. Og kvinden, der er 35 år, opholdt sig derude. Hun lå i skilsmisseforhandlinger med sin ægtefælle, der har bopæl i Rødovre.

    Det var ægtefællen, der fandt dem derude på bopælen. Hun skulle have hentet nogle børn, men hun kom ikke, og så tog han hen for at se, hvad der var foregået og opdagede så, at de begge lå døde derude.

    Det er den teori, vi arbejder ud fra nu. Det er ikke et fact, at det er foregået på den måde. De er fundet i samme rum, og de er fundet under omstændigheder, der tyder på, at det er et drab og et selvmord. Men vi har stadigvæk kvindens ægtefælle til afhøring her og til undersøgelse, og vi arbejder stadig på derude at få fastslået, hvad der er foregået,« sagde Ole Andreasen.

    »Men vi arbejder med alle andre muligheder. Det er derfor, at vi har fået stor belysning oppe fra Hillerød og hunde ude, for at være helt sikre, på det vi engang kommer frem til.«

    Ifølge chefpolitiinspektør i Rigspolitiet, Mogens Wilbert, var den 51-årige på vej tilbage til Gladsaxe Politi, som det er normalt efter en periode i Rigspolitiet.

    »Han har været sygemeldt i over et år med dårlig ryg, efter at han kom til skade i tjenesten, og det var aftalt, at han skulle starte igen i Gladsaxe, når han blev rask,« siger Mogens Wilbert.

    Udover sit job i Rigspolitiets ordensafdeling solgte Ole Mygind nåle og udstyr til akupunktører via internetadressen dragon-neeedles.dk.

    B.T. kontaktede en af hans kunder, Bjarne Krogh, i aftes. Han var dybt chokeret over, at han var død under de omstændigheder og havde svært ved at tro politiets teori om mord og selvmord:

    »Jo, han er en bekendt af mig. Vi har været sammen til generalforsamlinger og messer, og jeg har været ude at besøge ham nogle gange. Han er enormt dejlig. Jeg skal lige komme mig over chokket ... Jeg kan ikke forestille mig, at han kunne finde på at gøre noget i den stil. Han havde lige fundet en ny kæreste, men hende har jeg aldrig hilst på,« sagde Bjarne Krogh fra Akupunkturklinikken i aftes.