»Gør det nu, ellers kommer vi ikke i Lalandia i morgen.« Sådan sagde en formodet seriepædofil, da han skulle overtale en lille skoledreng til at have sex med sin lillebror. Episoden er omtalt i det omfattende anklageskriftet mod den formodede pædofile voldtægtsforbrydder.

Hele 32 gange blev en syv år gammel dreng  voldtaget, misbrugt eller nøgenfilmet af en 35-årig mandlig bekendt af hans forældre. Til gengæld fik drengen lov til at spille computer, spise chokolade og komme i Lalandia.

Den 35-årige er tiltalt for i alt 47 forhold, herunder 25 voldtægter af børn, 1 voldtægtsforsøg, 40 tilfælde af blufærdighedskrænkelse mod børn, tre samlejer med et barn under 15 år, et tilfælde af grov vold, besiddelse og spredning af børneporno samt besiddelse af en ulovlig højkaliber luftriffel.

Ofrene er 3, 5, 6, 6 og 12 år gamle, da de første gang bliver misbrugt, og de er ikke i familie med den tilalte, oplyser vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands- og Lollandfalsters Politi.

»Ofrene er børn i hans bekendtskabskreds. Det er en ganske alvorlig sag, både på grund af de mange forhold i sagen, men også på grund af forholdenes så alvorlige karakter,« siger Søren Ravn.

Overgrebene er begået på tre adresser i og omkring Nykøbing Falster fra sommeren 2013 og frem til november 2014, hvor manden blev anholdt.

De 25 voldtægts-anklager omhandler overgreb på to af børnene der er seks og syv år, da de bliver voldtaget. I syv af tilfældene er der tale om fuldbyrdede anale samlejer begået mod de to drenge.

De mange uhyrlige forhold fremgår af anklageskriftet, som BT er i besiddelse af, og det er ikke læsning for sarte sjæle. Mange passager i anklageskriftet er så stødende, at BT har fravalgt at gengive disse passager.

Sex for computerspil

De første påståede overgreb går ud over en dreng, der er syv år, da overgrebene begynder. I begyndelsen bliver han filmet og fotograferet nøgen mens han sover, mens han er vågen og mens han er i bad. Men gradvis bliver overgrebene værre.

Ifølge anklageskriftet får drengen lov til at spille spil på den tiltaltes telefon og computer. Som betaling skal drengen levere sexuelle ydelser, både i form af fuldbyrdede samlejer og anden sexuel omgang. Den 35-årige er tilalt for at have voldtaget drengen 23 gange. Heraf er de seks voldtægter fuldbyrdede voldtægter, mens de øvrige er anden kønslig omgang, der takseres som voldtægt, fordi der er tale om et barn under 12 år.

32 gange bliver drengen udsat for blufærdighedskrænkelse. Mange af overgrebene bliver filmet med videokamera, og drengen bliver også tvunget til at iføre sig særligt undertøj og bruge sexlegetøj. Af anklageskriftet fremgår det, at drengen finder overgrebene ubehagelige, og at han flere gange forsøger at sige fra.

»Jeg hader bare at gøre det her,« siger han efter det første fuldbyrdede samleje i november 2013. Den 35-årige er også tiltalt for i november 2013 at have udsat drengens tre år gamle lillebror for blufærdighedskrænkelse, i det han filmede ham nøgen i et offenligt omklædningsrum.

Efter endnu engang at være blevet seksuelt misbrugt 14. december, spørger den syv-årige, om han må »tage en af de der slikker«. Til det svarer den 35-årige ifølge anklageskriftet:

»Chokolade - ja, du må gerne tage en, for du har været en stor dreng«.

16. maj 2014 bliver drengen, der nu er fyldt otte år, presset til at have anden seksuel omgang end samleje med sin nu fire år gamle lillebror. Da brødrene nægter, siger den tiltalte:

»Gør det nu, ellers kommer vi ikke i Lalandia i morgen.«

Finder flere ofre

En tredje dreng - syv år gammel på gerningstidspunktet - bliver i forsommeren 2014 to gange udsat for blufærdighedskrænkelse og en gang forsøgt voldtaget i 2014. Hans lillesøster på fem år bliver ved samme lejlighed fotograferet delvist afklædt, mens hun sover.

I september og oktober samme år bliver et nyt offer - denne gang en seks år gammel dreng - udsat for tre voldtægter, herunder en fuldbyrdet voldtægt, samt fem tilfælde af blufærdighedskrænkelser.

I perioden januar-november 2014 gennemfører den tiltalte ifølge politiets opfattelse mellem 5 og 12 fuldbyrdede samlejer med en dreng på 12-13 år. Disse overgreb finder sted på to forskellige adresser og i en bil.

Hovedparten af de mange forhold regnes for at være blevet begået på mandens egen adresse i Nykøbing Falster. Andre forhold er begået på to andre adresser, der ikke tilhører den tiltalte. Det er politiets opfattelse, at børnenes forældre ikke har været vidende om overgrebene.

Udover de fysiske overgreb, er den 35-årige også tiltalt for at have været i besiddelse af 111.663 billeder og 21.101 filmsekvenser, der af politiet karakteriseres som børneporno. Manden er også tiltalt for at have delt 20 børnepornografiske billeder og 14 filmsekvenser, som han selv har produceret. Billederne har han delt via chatprogrammer på internettet, blandt andet med en tjekkisk statsborger, der er bosiddende i England. Tjekken blev 30. januar 2015 dømt i England.

Anklager kræver forvaring

Ifølge Søren Ravn, er den tiltalte kendt af politiet i forvejen, men ikke for noget der er så alvorligt som de anklager, der nu er rejst mod ham.

Anklagemyndigheden nedlægger påstand om, at manden idømmes forvaring på ubestemt tid, og at han frakendes retten til at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller selv tage ophold hos personer, hvor der opholder sig børn. Derudover nedlægges der påstand om erstatning til børnene.

Den 35-årige har siddet varetægtsfængslet siden 6. november sidste år, og sidder lige nu varetægtsfængslet i Nakskov Arrest.